En kvindes årelange kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand er ved at nærme sig en afslutning.
Manden døde før tid, fordi en diagnose blev stillet for sent, men han var med høj sandsynlighed alligevel død af sin sygdom inden for en kortere tidshorisont.
Højesteret behandler torsdag sagen mellem enken og Ankenævnet for Patienterstatningen.
Konsekvenser for andre
En dom til fordel for kvinden kan potentielt få myndighederne til at ændre kurs i en lang række sager, som ligner hendes.
Vi ved, at på det tidspunkt, hvor manden dør, dør han, fordi han ikke har fået korrekt behandling
Lykkes det enken at få erstatning, anslår Patienterstatningen, at man fremover vil komme til at udbetale 20 til 25 millioner kroner mere i erstatning årligt fordelt på omkring 30 sager.
Derudover forventes det, at der skal udbetales op til 71 millioner kroner i sager, der skal genoptages. Patienterstatningen understreger, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.
Hidtil har det ikke været praksis at tilkende erstatning for forsørgertab i disse sager. Der er dog givet en væsentligt mindre erstatning for men for den dårligere prognose.
Spoler tiden tilbage
I kvindens sag er man nødt til "at spole tiden tilbage" og give et kvalificeret gæt på, hvad en rettidig diagnose havde betydet for manden, forklarer enkens advokat, Søren Kroer.
- Vi ved, at på det tidspunkt, hvor manden dør, dør han, fordi han ikke har fået korrekt behandling, siger han:
- Men vi ved også, at han over fem år havde en dårlig livsprognose, og hvad skal det så have af betydning erstatningsmæssigt?
Døde af kræft
Manden døde af sin grundsygdom i 2010, som var kræft. Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb gik det galt på Odense Universitetshospital.
Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform, og diagnosen blev fire måneder forsinket.
Den forsinkede diagnose var ikke årsag til mandens død. Han døde af sin oprindelige kræftform.
I Østre Landsret nåede to ud af tre dommere frem til, at kvinden skulle have forsørgertabserstatning. Her var konklusionen, at erstatningen ikke kunne reduceres, kun fordi manden måtte forventes at dø af sin grundlidelse kort tid efter.
Dermed dømte de imod den hidtidige praksis hos myndighederne.
I mellemtiden har myndighederne fortsat den hidtidige praksis og afventet dommen i Højesteret. Den ventes at falde en uge efter, at sagen har været behandlet.
Ankenævnet for Patienterstatningen vil ikke udtale sig før dommen.