Efter lun morgen: Her bliver det varmest på Fyn

Allerede fra morgenstunden er det lunt, og det bliver op mod 23 grader nogle steder på Fyn. 

Med et uv-indeks på 6,5 er der lagt op til endnu en solrig og varm junidag med temperaturer over 20 grader på hele Fyn. 

Allerede fra morgenstunden er det varmt og sommerligt. 

- En lun morgen, så det kan være svært at sove i det stille og lidt lune vejr, siger Per Christiansen fra TV 2 Vejret. 

- I løbet af eftermiddagen pænt over 20 grader og stadig fuldt blus på lampen og ikke så meget vind, fortsætter han.

På Syd- og Nordfyn kan man forvente omkring 23 grader som det højeste på Fyn. 

Se vejrudsigten fra TV 2 Vejret. 
Fotograf: TV 2 Vejret

Lunkent badevand omkring Fyn

Har du planer om at bade i havet omkring Fyn, begynder temperaturen i det blå så småt at stige, i takt med at lufttemperaturen i denne uge er kommet i vejret. Omkring Fyn ligger badevandstemperaturen på 17-18 grader. 

- Det er lige før, at man har lyst til at hoppe i. Det er næsten lunkent derude, siger Per Christiansen.

Før TV 2 Vejret definerer badevandet som en rigtig badedag, skal temperaturen i vandet dog op på 19 grader. 

Torsdagsvejret kommer til at minde meget om onsdagens vejr, mens det bliver varmerefredag og lørdag, hvor der også være mere ustabilt vejr med byger.

 

Oversigt

    Oversigt