Efter to måneder i spidsen for det fynske coronaberedskab: - Vi har gjort det på rekordtid

Lægelig direktør Michael Dall ser tilbage på to måneder i spidsen for coronaberedskabet på Odense Universitetshospital. - Vi er klar, hvis det sker igen, siger han.

quote Vi fandt løsninger, man ville have været længere tid om at finde, hvis vi ikke havde været under pres.

Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital

- Jeg har hele tiden haft det sådan, at vi nok skulle løse det. Det var bare et spørgsmål om hvor godt, vi ville løse det.

Lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Michael Dall, sidder på sit kontor på hospitalsområdet i Odense.

Her har han siddet meget de seneste to måneder. Mere, end han bryder sig om. Normalt er han vant til at færdes på hele hospitalet, men under pandemien har han måtte holde afstand - præcis som alle andre.

- Det har været en mærkelig måde at være sygehusledelse på. Tingene er foregået på video, og selvom det kan være effektivt, så savner vi fornemmelsen af at være sammen med mennesker, siger han.

Nu er han klar til at gøre foreløbig status over coronapandemiens indflydelse på det fynske sundhedsvæsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Coronapandemien betød mange lange arbejdsdage for Michael Dall og resten af personalet på Odense Universitetshospital.
Coronapandemien betød mange lange arbejdsdage for Michael Dall og resten af personalet på Odense Universitetshospital.
Foto: Henrik Bisgaard

Har aldrig talt timer

BLÅ BOG

Som lægelig direktør var det Michael Dall, der en martsdag skruede op for coronaberedskabet ved at lukke ned for al adgang for pårørende til patienter.

Siden fulgte mange lange arbejdssdage.

- Jeg tror ikke, man skal tælle sine timer, når man er i et lederjob. Så bliver man bare stresset over at se hvor meget, man arbejder, siger Michael Dall.

På den ene side var det dermed tydeligt, at han var placeret midt i kampen mod corona. Alligevel kunne han føle sig langt fra frontlinjen.

- I den periode, vi har været i, hvor vi har haft de mest syge patienter, der ville jeg da også gerne have været der, siger Michael Dall og hentyder til, at han som leder måtte holde sig på sit kontor.

- Det er meget naturligt, når man er vant til at se akutte patienter, at man får lyst til at se hvor slemt, det hele egentlig er. Når man får afrapporteringer fra kollegaer, man har kendt i mange år, der siger, at folk virkelig er syge, så ved man også, at den er gal.

Nu kører beredskabet på vågeblus, og onsdag er der registreret 10 indlagte coronapatienter i Region Syddanmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidspres skabte nye løsninger

quote Selvfølgelig er vi klar.

Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital

Når Michael Dall ser tilbage på de seneste to måneder, husker han en tid, hvor det hele er gået meget stærkt.

Der er få uger mellem den første fynske coronapatient, det første dødsfald og nedlukningen af landet.

- Det gjorde, at vi fandt løsninger, man ville have været længere tid om at finde, hvis vi ikke havde været under det pres, siger Michael Dall.

- Heldigvis havde vi arbejdet med nogle af de ting i forvejen, så det handlede om at opskalere det. Det er noget af det, jeg synes er spændende. Og jeg er stolt af, at det lykkedes, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skype bliver stadig brugt til at holde en del af de daglige møder på ODense Universitetshospital.
Skype bliver stadig brugt til at holde en del af de daglige møder på ODense Universitetshospital.
Foto: Henrik Bisgaard

Klar, hvis det sker igen

Personalet på OUH og Michael Dall selv kan være stolte af mere end blot opskalerede handleplaner, hvis man spørger direktøren.

- Fra vi trykkede på den store bremsepedal, og til vi havde fået sat de ting op, der skulle sættes op, gik der rekordtid, siger han.

- Nogle gange kan der godt opstå en lille smule silotænkning i så stor en virksomhed som vores, men den forsvandt fuldstændig. Vi tænkte alle sammen på fællesskabet.

Nu hvor det fynske coronaberedskab kan sunde sig, er der plads til at se ud i fremtiden. Hvor står vi, hvis coronaen eller en lignende pandemi sætter kurs mod Danmark og Fyn i fremtiden?

- Selvfølgelig er vi klar, siger Michael Dall.

- Vi er klar til at bruge al den tid, der skal til for at få os organiseret på den rigtige måde, så det passer til den opgave, vi står med.

Oversigt

    Oversigt