En skinger skyttegravskrig mellem land og by.
Det er første gang, jeg deltager i sådan noget her. Men det er ikke sidste gang. Det er et energisk forum med engagement. Det er super inspirerende
Sådan ender debatten om dansk landbrug ofte. Men Tænketanken Frej, der udelukkende bliver drevet af helt unge mennesker primært fra København, går en anden vej.
Tænketanken Frej rejser i disse uger land og rige rundt for at mødes med landmænd. Den afholder workshops med landmændene for i fællesskab at finde løsninger på klimaudfordringen.
Og i denne uge ramte tænketanken altså Fyn.
- I Frej vil vi gerne skabe et rum, hvor vores forskelligheder bliver en styrke og ikke en kampplads. Det gør vi for eksempel med mødet i dag, hvor Ida Auken (R), Tommy Ahlers (V) og en masse ambitiøse landmænd mødes konstruktivt om, hvordan landbruget kan bidrage til den grønne omstilling, siger Iben Krog Rasmussen, der er medstifter og direktør i tænketanken Frej.
Politikere søger svar
Og der er altså behov for innovation i landbruget.
Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Landbruget bidrager i dag med 20 procent af Danmarks udledning og har ikke reduceret sin udledning siden 2005. Det viser tal fra Energistyrelsen.
Men i løbet af foråret går regeringens klimaforhandlinger i gang. Derfor har Frej også allieret sig med flere klimapolitikere, som er med på deres tur rundt i landet.
- Jeg vil jo gerne høre landmændene, hvordan de vil nå 70 procent-målsætningen. Jeg kan tage deres ideer med, for det kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre politisk for, at det bliver muligt for dem at ændre sig, siger Tommy Ahlers, der er klimaordfører for Venstre.
Radikales Ida Auken er begejstret for initiativet til at mødes.
- Jeg tror, at både vi som politikere og landmændene her synes, at det er nytænkning at sige: Kan vi sætte os sammen og finde løsninger i stedet for at kæmpe mod hinanden, siger Ida Auken.
Overvåger marker med satelit
En af landmændene til mødet driver 2.100 hektar for de to fynske godser, Ravnholdt og Egeskov. Her har de allerede investeret massivt i at blive mere bæredygtige.
For eksempel er det efterhånden længe siden, de holdt op med at pløje jorden.
I Frej vil vi gerne skabe et rum, hvor vores forskelligheder bliver en styrke og ikke en kampplads
- Når vi undlader at pløje, så frigiver vi heller ikke kulstof til atmosfæren, forklarer Bo Jensen, der er direktør i Agro Alliancen, de to godsers driftselskab på jordbrugsdelen.
Og selvom Agro Alliancen ikke er økologisk, så gør de med moderne teknologi, hvad de kan for ikke at bruge mere kunstgødning eller sprøjtemidler end højst nødvendigt.
- Vi bruger simpelthen satelitter til at fortælle os, hvor meget kunstgødning vores marker har behov for. Og i traktorerne har vi investeret i computere, som sørger for, at hvis vi for eksempel kommer til at køre med overlap, så lukker den automatisk ned for tildelingen der, fortæller Bo Jensen.
Bo Jensen har altså allerede investeret meget i at producere mere bæredygtigt. Derfor var han også inden mødet spændt på, om workshoppen ville afdække nye ideer.
Lodret jordbrug
Alle ideer blev vendt og drejet. Fra den pløjefri dyrknings yderste ekstrem, conservation Agriculture til ideer om helt at opgive dyr i fødevareproduktionen.
Der blev snakket datafarming, behovet for CO2-regnskaber for hvert enkelt landbrug, muligheden for at producere bæredygtig protein af græs og muligheden for at reformere tilskudssystemet fra landbrug til forbruger.
Men helt ærligt, hvad kan der komme ud af sådan en workshop her? Har landmændene ikke allerede høstet de lavthængende frugter?
- Overhovedet ikke. Jeg hørte for eksempel lige, at der blev snakket vertical farming. Det kan man etablere i gamle industribygninger. Og det synes jeg da er enormt ambitiøst, at man tør tænke på landbruget som noget andet end en mark, siger Iben Krog Rasmussen.
Vertical farming - eller lodret landbrug - vinder i dag frem over hele verden. Det er i bund og grund en dyrkningsmetode, hvor planterne dyrkes på hylder.
Og den idé fik altså Bo Jensen til at spidse ører. Han kunne sagtens forestille sig at dyrke gulerødder på den måde.
- På vores ejendom har vi masser af bygninger, som står tomme ovenikøbet. Hvis vi kunne bruge dem til at lave noget vertical farming, så er det da klart noget, vi skal prøve at lave en business-case på.
Der er imidlertid stadig lang vej, før gulerødderne gror lodret på Egeskov, og før landbruget går i nul på sin udledning af drivhusgasser.
Men for Bo Jensen gav det alligevel pote at kaste sig ud i en brainstorm på tværs af alder, branche og faglig baggrund.
- Det er første gang, jeg deltager i sådan noget her. Men det er ikke sidste gang. Det er et energisk forum med engagement. Det er super inspirerende, siger Bo Jensen.