I det fynske folks tjeneste

Efter testkamp: OB-spillernes kroppe skal lige i gang igen

OB inkasserede et 3-4-nederlag til AaB i sidste testkamp, inden Superligaen igen går i gang efter coronanedlukningen. 

OB tabte testkampen mod AaB med 3-4.  Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes fysisk og psykisk på OB-spillerne, at de ikke har spillet fodbold på topplan som følge af coronakrisen, hvor Superligaen har været lukket ned. 

Læs også Testkamp mod FCK: OB's assistenttræner henter uafgjort hjem til Fyn

På Odense Stadion spillede superligaklubben endnu en testkamp tirsdag aften mod AaB i håbet om at være klædt bedre på, til sæsonen går i gang igen.  

- Spillerne har været væk i en længere periode på omkring otte uger. Det betyder selvfølgelig, at kroppen skal i gang igen, og de har også været lidt isoleret, så det handler om at få dem i gang og få dem i fysisk form til at starte med, siger sportschef i OB Michael Hemmingsen. 

Ser frem mod næste kamp

OB tabte testkampen mod AaB med 3-4. 

01:50

Se interviewet med Michael Hemmingsen fra det tilskuertomme Odense Stadion. Video: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Luk video

- Resultatmæssigt er det ikke superfedt, men sådan en træningskamp indeholder også mange andre ting. Vi er kommet tilbage, og jeg synes, spillerne har arbejdet godt igennem, fortæller Michael Hemmingsen, der ser frem mod næste kamp, hvor det for alvor gælder. 

OB spiller mod AGF i Aarhus mandag den 1. juni klokken 20.00.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal få en rigtig god kamp i Aarhus, og jeg er også sikker på, at vi nok skal få et godt resultat. Men i bund og grund handler det om, at vi forbereder også rigtig godt til kampen på mandag, siger Michael Hemmingsen. 

Selv om det er OB’s første kamp, vil mandagens kamp allerede være AGF’s anden superligakamp efter genstarten af rækken, i og med AGF tager imod Randers torsdag aften. 

OB er inden genstarten af Superligaen placeret som nummer ni i Superligaen med 30 point for 24 kampe.