Efterårsfornemmelser præger torsdag

Torsdagens vejr byder på en solrig morgen i det fynske, men kommer til at føles efterårsagtig på grund af blæsten. Til gengæld venter en varm overraskelse i næste uge.

Torsdag ser ud til at blive en tør dag i det fynske, men desværre ikke med de helt store sensommertemperaturer. 

Dagen starter forholdsvis solrigt og med temperaturer omkring de 11 til 12 grader. Det blæser stadig fra nordvest, hvor front passagen startede med at passere igår. 

Blæsten aftager i løbet af dagen, og så vil temperaturerne stige. Men de ender formentlig kun med at snige sig op på de omkring 16 grader i løbet af eftermiddagen. Temperaturen kommer med en pris, for hen ad eftermiddagen kommer skyer og byger også tilbage, og det hele vil føles lidt efterårsagtigt.

Selvom vinden aftager, så kommer den tilbage igen i løbet af ugens sidste dage. Skyer og en smule blæst vil præge fredag og lørdag, men så begynder temperaturerne at stige fra lørdag.

Søndag kommer vi op mod 20 grader, og så ser vi ind i en uge, der måske endda hilser velkommen til lidt sommertemperaturer. 

Oversigt

    Oversigt