Efterårssol på vej: Flot torsdag i vente

Der venter en ganske fin dag med mulighed for en del sol over Fyn og øerne.

Efter en længere periode med kølig østenvind og endda et par nætter med frostgrader flere steder i landet kommer vinden nu igen fra vest. Det afløser det kølige russiske og baltiske vejr, vi har fået med østenvinden i det meste af oktober, og giver i stedet lidt mildere og mere fugtigt vejr i den kommende tid.

Det kan man se allerede fra den tidlige morgenstund, hvor temperaturerne flere steder ligger omkring ni grader.

Det har ifølge TV 2 Vejret også medført, at vi indtil i går har en gennemsnitstemperatur for oktober, der ligger på  8,7 grader, hvilket er 0,4 grader under normalen for årets tiende måned.

Torsdag fortsætter det milde efterårsvejr, og faktisk ser det ud til at blive en ganske flot efterårstorsdag med mulighed for en del sol.

DMI regner med, at fynboerne får tørt vejr, og i løbet af dagen klarer det op, og der kommer lidt eller nogen sol. Temperaturerne kommer til at ligge mellem 10 og 13 grader, og vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest.

I aften og i nat bliver det igen mere skyet med regn af og til, og temperaturer på omkring 10 grader. Sidst på dagen vil vinden ige tage til og bliver let til frisk fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Oversigt

    Oversigt