Efterlysning: Ingen har set 45-årig kvinde i over to måneder

Fyns Politi beder om hjælp til at finde 45-årige spanskfødte Maria Pilar Solsana Mas. De frygter, at hun flakker rundt på Fyn.

45-årige Maria Pilar Solsana Mas har været savnet siden den 16. juni i år, hvor hun satte sin bil på parkeringspladsen ved Odense Universitetshospital og forsvandt. 

Inden da havde hun været indlagt fire dage på OUH og op til indlæggelsen fra den 9. til den 12. juni blev hun set flere gange på Fyn.

Den spanskfødte kvinde er tysk gift og bosiddende i Hamborg. Hun kom kørende til Danmark i en mørkeblå, tysk indregistreret Mercedes. Bilen er nu i politiets varetægt.

Oplysninger om den efterlyste kvinde kan ske til politiet på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt