Eftersøgning ved Langesøskoven uden resultat

Fyns Politi har endnu ikke fundet den 44-årige Rene Løkke Hansen, der torsdag blev eftersøgt ved Langesøskoven ved Morud.

Fyns Politi stoppede eftersøgningen klokken 22.00 torsdag aften.

- Vi havde tre hunde, der gik og afsøgte store områder og en helikopter i luften, der affotograferede området med termisk udstyr. Men vi fandt ikke manden, oplyser Per Sterobo, Fyns Politi.

Ved torsdagens eftersøgning fandt politiet en Rene Løkke Hansens ekskones bil ved kapellet ved Langesøskoven og en cykel ved vandkanten.

- Han har haft cykelen bagpå bilen. Vi behandler foreløbig sagen som et selvmord, siger Per Sterobo.

Fortsætter eftersøgningen fredag

Vagtcheften regner med, at eftersøgningen forsætter fredag.

Rene Løkke Hansen er 44 år, 177 cm høj, spinkel/slank af bygning, meget kort mellemblondt hår, skæg-stubbe, iført neongul tophue, sort læderjakke (MC jakke) med rød/hvide striber omkring overarmene, mørke cowboybukser samt hvide kondisko.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt