Eftertragtet pris til SDU-forsker

Professor Jesper Wengel fra Kemisk Institut på Syddansk Universitet får Villum Kann Rasmussen Fondens årslegat på 1,5 mio. kroner.

-

Professor Jesper Wengel fra Kemisk Institut på Syddansk Universitet får Villum Kann Rasmussen Fondens årslegat på 1,5 mio. kroner.

Jesper Wengel har allerede modtaget en lang række forskerpriser, men den nye anerkendelse er en af de største, han kan føje til sin samling.

Den 41-årige professor får den eftertragtede pris \"for sin bemærkelsesværdige og banebrydende indsats inden for forskning i nanobiosystemer.\"

- Jeg er selvfølgelig stolt af prisen, og jeg betragter den også som et stort skulderklap til hele holdet bag forskningen, siger Jesper Wengel.

Hans forskning er med til at skabe grundlag for diagnosticering og behandling af sygdom, der er opstået på grund af genfejl.

Blandt andet har Jesper Wengel sammen med kollegaen Poul Nielsen udviklet et kunstigt molekyle, der har vist sig i stand til at knytte sig til kroppens egne molekyler på en måde, så den forhindrer dannelsen af skadelige proteiner. Derved bremses udviklingen af en række lidelser som kræft og virussygdomme.

Oversigt

    Oversigt