Ejendom evakueret efter tagbrand

To familier med børn måtte tidligt onsdag morgen evakueres fra deres lejligheder på Vesterbro i Odense, da der udbrød brand i en taglejlighed. Se videoklip fra brandslukningen

Vesterbro-lejlighed udbrændte tirsdag morgen

To familier med børn måtte tidligt onsdag morgen evakueres fra deres lejligheder på Vesterbro i Odense, da der udbrød brand i en taglejlighed.

Klokken halv fem onsdag morgen udbrød der brand i en taglejlighed i en beboelsesejendom på Vesterbro 44 i Odense. Da brandvæsnet ankom, få minutter efter at alarmen var gået, stod der meterhøje flammer op gennem taget på den gamle ejendom.

Brandvæsnet gik i gang med at slukke ilden og to familier med småbørn blev evakueret fra de underliggende lejligheder.

I alt 15 brandmænd deltog i slukningsarbejdet, og allerede klokken 04.45 var ilden under kontrol. Men efterslukningsarbejdet er fortsat hele onsdag formiddag.

Lejligheden hvor ilden brød ud er helt udbrændt, og de underliggende lejligheder og et solarium i stueetagen har fået voldsomme vandskader efter slukningsarbejdet.

Men ejendommen er dog ikke mere beskadiget, end at de to familier kunne flytte ind i deres lejligheder onsdag morgen.

Politiets teknikker er i øjeblikket i gang med at undersøge årsagen til branden. Men brandvæsnet arbejder udfra en teori om at brandårsagen skyldes, at det er smeltet sne, der er løbet ind i ejendommen og har kortsluttet nogle elektriske installationer.

Oversigt

    Oversigt