Eksamensdag for gymnasier

Tirsdag var sidste ansøgningsfrist til gymnasierne. Det er gymnasiernes endelige bedømmelse, når eleverne vælger dem til eller fra.

Eksamensdagen blev en god dag for gymnasierne. De er især glade på de små udkantsgymnasier, Faaborg og Nordfyn, der ikke længere skal frygte for deres fremtid.

Nordfyns Gymnasium og Faaborg Gymnasium har ellers været nævnt i farezonen for udkantsgymnasier, der ikke kunne tiltrække nok elever, men det er nu fortid, begge gymnasier har rigeligt med ansøgninger.

- For første gang i 13 år har vi selv kunne fylde vores pladser op. Det betyder, at alle der begynder på Faaborg Gymnasium til sommer, har det som første prioritet, siger rektor på Faaborg Gymnasium Claus Jensen.

Tornbjerg Gymnasium er topscorer

Også Tornbjerg Gymnasium i Odense er glade. De er topscorer i stigning af elevansøgninger. Hvor de sidste år havde 192 ansøgninger, har 310 unge mennesker søgt gymnasiet i år.

Senere i dag offentliggør vi ansøgningstallene for alle fynske gymnasier.

Se mere om fynske gymnasier - Læs mere om gymnasierne her

Tal for HHX og HTX

Oversigt

    Oversigt