Ekspert advarer: Lad være med at amputere amterne

- Jeg er meget skuffet over planen. Jeg tror, regeringen kommer til at fortryde det her, fordi de totalt amputerer amterne, hvis de kun skal stå for sygehusene. For kommunerne er ikke rustede til at tage sig af for eksempel svage og handicappede.

-

Sådan siger Poul Erik Mouritzen, der er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense. Han var selv med i strukturkommisionen for at rådgive regeringen, men er altså skuffet over regeringens udspil om kun fem regioner som afløser for de danske amter.

Også på miljøområdet er der bestyrtelse.

- Jeg blev dybt rystet da jeg hørte det, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun mener, at kommunerne ikke kan skelne miljømæssige hensyn fra pengepungen, hvis de i fremtiden skal klare alle miljøopgaver.

- Kommunerne er simpelthen for tæt på erhvervets interesser, siger hun.

Samtidig giver hun Poul Erik Mouritzen ret i, at kommuner på omkring 25.000 indbyggere langtfra vil have tilstrækkelig miljøviden til at løse komplekse opgaver.

Poul Erik Mouritzen er allermest skuffet over, at regeringen ikke har undersøgt præcist hvor stor en kommune skal være for at løse de opgaver, som de bliver pålagt i fremtiden. .

Oversigt

    Oversigt