Det er et tegn på, at partierne er under et enormt pres, når de hiver negative kampagner ind i valgkampen.
Meldingen kommer fra Christian Elmelund-Præstekær, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og som har forsket i negative kampagner.
- Der er ingen tvivl om, at politikerne og partierne har et håb om, at de negative kampagner virker.
- I vores analyser kan vi se, at det er en metode, man i højere grad bruger, når man er trængt.
- Vi kan sige, at det er de jo egentlig alle sammen i denne valgkamp, fordi det er så tæt. Så det giver på den måde god mening, at partierne bruger negative kampagner, siger Christian Elmelund-Præstekær.
Senest var det Venstre, som søndag inden tv-duellen mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen angreb Thorning-regeringen for løftebrud.
Tidligere har Socialdemokraterne blandt andet kørt negative kampagner rettet mod Lars Løkke Rasmussen og dennes bilagssager. Der var også den såkaldte Panorama-sag i valgkampens første dage.
Der er ifølge Christian Elmelund-Præstekær ingen analyse af, om negative kampagner faktisk virker i Danmark.
- Amerikanske analyser af negative kampagner viser, at kampagnerne nogle gange virker, og at de nogle gange ikke virker.
- Det kan give en lille fordel, hvis det er noget, som vælgerne synes, er relevant at kritisere modstanderen for.
- Er det lødigt med et politisk indhold, kan det have en positiv effekt, hvorimod det kan have en negativ effekt - en boomerangeffekt som rammer en i nakken - hvis det er noget, som vælgerne ikke finder relevant for valgkampen.
- Det kunne være personangreb eller noget, der er åbenlyst forkert, siger Christian Elmelund-Præstekær.