Efter flere ugers forhandlinger kunne regeringen tirsdag præsentere en aftale om et nyt udligningssystem sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.
Og umiddelbart er den nye aftale opmuntrende læsning for fynske borgere og borgmestre. For ifølge den nye aftale kommer de fynske kommuner til at modtage i alt 423 millioner kroner mere i udligning året, end man gjorde med det gamle system.
Arne Ullum, der er chefredaktør på mediet NB Økonomi har fulgt forhandlingerne om det nye udligningssystem tæt. Han mener også fynboerne kan være glade for resultatet af forhandlingerne
- De fynske kommuner stod overraskende dårligt i regeringens oprindelige udspil, og der må man sige, at det, der er sket under forhandlingerne, i den grad har været med de fynske kommuner, siger han.
Serviceloft begrænser
Da regeringen i januar præsenterede sit udspil til et nyt udligningssystem, stod de fynske kommuner til at skulle modtage samlet 353 millioner kroner mere, end man gjorde tidligere. Ni ud af de ti fynske kommuner stod til at skulle modtage penge, mens Kerteminde Kommune stod til at skulle aflevere mere end tidligere.
Selvom det ved første øjekast ser ud til at være en stor gevinst for fynboerne, så advarer Arne Ullum om, at det ikke tyder på, det kommer til at kunne mærkes på serviceniveauet i kommunerne.
Årsagen er, at der i den nye aftale ikke er lagt op til at ændre på det såkaldte serviceloft, som er det beløb, kommunerne samlet må bruge på service.
Det handler blandt andet om skoler, pleje af ældre og andre velfærdsrelaterede udgifter. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner. Sidste år brugte kommunerne i alt 99,97 procent af de penge, de måtte.
Kort sagt kan det betyde, at kommunerne, der modtager ekstra penge ikke kan få lov at bruge dem på service.
- De fynske kommuner vil sådan set stå med præcis det, de har i år. Så har de alle de her ekstra "matadorpenge", der kommer ud, for de kan egentlig ikke købe noget for dem, medmindre de får plads i servicerammen fra nogle af de andre kommuner, eller at finansministeren finder nogle "rigtige" penge, som han kan give til kommunerne, siger Arne Ullum.
Økonomiforhandlinger er afgørende
I juni forhandler Kommunernes Landsforening og regeringen om næste års serviceramme for kommunerne. Og de forhandlinger er værd at følge med i, hvis man vil blive klogere på, hvor meget service de ekstra millioner egentlig kan føre med sig, mener redaktøren.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har meldt ud, at servicerammen vil blive løftet, men ikke hvor meget, man vil løfte den med.
- Inden de fynske vælgere glæder sig alt for meget over ekstra service, skal de holde rigtig meget øje med økonomiforhandlingerne i juni, fordi der er intet, der tyder på, at regeringen kan hæve serviceloftet tilnærmelsesvis så meget, at alle de kommuner, der nu har fået ekstra penge, kan bruge dem. Medmindre de kan overbevise de rige kommuner om, at de skal skære i servicen og aflevere noget serviceloft, siger Arne Ullum
Hvis ikke serviceloftet hæves, mener redaktøren, at kommunerne vil komme til at strides internt,
- Så får vi et drama i oktober. Jeg er overbevist om, at man nu krøller sparekatalogerne sammen, og så mødes alle borgmestrene i oktober i KL-huset i København, og der lægger man så alle budgetterne sammen, og hvis de er over serviceloftet, så begynder man at tæske løs på hinanden over, hvem der skal skære sine budgetter ned, siger han.