I det fynske folks tjeneste

Ekspert: Sådan stopper du mest effektivt med at ryge

Tre ud af fire rygere har et ønske om at stoppe. Men hvad er egentlig den bedste vej dertil? Det kommer landets førende ekspert med opskriften på her.

Der er mange gode råd til, hvordan man bedst stopper med at ryge. Her giver landets førende forsker i rygestop den videnskabelige vej dertil. Foto: Lasse Back Frost

Grønne Cecil, LA lang og Prince Light i blød pakke. De små tobaksbanditter er svære at holde sig fra, og det er ikke så sært, hvis man spørger landets førende forsker i rygestop.

E-cigaretter er ikke godkendte som rygestopmiddel, og de er ikke et godt alternativ til rygning

Charlotta Pisinger, forsker i tobaksforebyggelse

De er nemlig ligeså afhængighedsskabende som heroin. Og derfor er det benhårdt arbejde at blive fri af røgen.

- Vi jagter alle sammen en mirakelkur - om det er e-cigaretter eller hypnose. Man vil gerne finde den nemme løsning. Men der findes ikke nogen nem løsning til at komme ud af afhængighed, siger Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet og ansat på Center for Klinisk Forebyggelse.

Hvad sker der, når man ryger?

Når man tager et sug af cigaretter, så optages nikotinen hurtigt gennem lungerne og ind i blodet. Derfra flyder det op til hjernen, hvor vi har nogle receptorer, som nikotinetn kobler sig til. 

 

De stimulerer nogle nerver, som frigiver stoffer som dopamin og serotnoin – lykkestoffer. Det frigives blandt andet også, når vi spiser eller har sex.

Over tid dannes der så flere af de her såkaldte nikotinreceptorer, der giver en følelse af, at det er livsnødvendigt at få det her stof.

 

Hvad sker der så, når man stopper med at ryge?

Så oplever hjernen ikke at få nikotinen. Der er et fald i seorotonin og dopamin, og dermed bliver man rastløs, iriritabel, urolig, og man kan ikke fungere.

 

Mange rygere tror, at den tilstand varer ved, men det er en forbigående fase. Med tiden genoprettes systemerne i hjernen, så der igen naturligt bliver frigivet serotonin og dopamin.

Se mere

Der findes to gode, veldokumenterede metoder

Videnskaben viser, at alternative behandlinger såsom hypnose, akupunktur og elektrostimulation ikke har nogen effekt for et længerevarende rygestop, så derfor anbefaler forskeren at gå en helt anden vej.

- Man kan enten tage rygestopmedicin som champix eller gøre brug af nikotinpræparater. Hvad end man gør det ene eller det andet, så skal det kombineres med god rygestoprådgivning, siger Charlotta Pisinger og fortsætter:

- Det giver absolut den bedste effekt ved et rygestop.

Læs også Eksperiment: Er Sofie stoppet med at ryge efter lungetest og hypnose?

Charlotta Pisinger påpeger, at de fleste prøver på et rygestop helt alene og uden hjælp med en såkaldt kold tyrker, men det viser undersøgelser, at der er absolut dårligst odds ved.

- Hvis vi siger, at 100 mennesker til en nytårsaften beslutter sig for en kold tyrker, så viser studier, at måske to-fem af dem mødes et år efter og er røgfri.

- Mange rygere har en opfattelse af, at det er deres eget problem, og det brude de kunne klare selv, men forskning viser, at de bedste resultater opnås ved rådgivning og medicinske produkter, fortæller hun.

Rygestopmedicinen Champix går ind og blokerer nikotinreceptorerne, så man helt simpelt ikke får noget ud af at ryge.

Charlotta Pisinger er den første danske professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.  Foto: Maria Borring Jakobsen

Hvis man i stedet vælger vejen med nikotinpræparater, så er anbefalingen, at man lægger en bund med et nikotinplaster, der langsomt doserer nikotin over dagen og så supplerer op med hurtigvirkende nikotin i form af mundspray eller tabletter på de kritiske tidspunkter.

Men bliver man så ikke bare afhængig af nikotinpræparaterne i stedet for?

- Det er ganske rigtigt, at man stadig stimulerer nikotinreceptorerne. Derfor er det vigtigt, at man aftaler med rygestoprådgiver, hvor længe man bruger dem. Det skal ses som en krykke, man bruger, imens knoglen heler. Så det skal ikke bruges mere end 8-12 uger, siger Charlotta Pisinger.

Læs også Ekspert forklarer: Sådan påvirker rygning dig og din krop

Nej tak til nikotintyggegummi og e-smøgere

Og det afhængighedsskabende alternativ er ingen rygere interesserede i. Derfor understreger Charlotta Pisinger også, at nikotintyggegummi og e-cigaretter er dårlige alternativer, da studier viser, at man bliver ved med at bruge de to produkter.

Ved nikotintyggegummi viser studier, at de fleste stadig gnasker løs efter et eller sågar to år. Og i forhold til den elektroniske alternativ:

- E-cigaretter er ikke godkendte som rygestopmiddel, og de er ikke et godt alternativ til rygning.

- Det bliver markedsført som vanddampe med smagsstoffer, men de indeholder mange både giftige og kræftfremkaldende stoffer. Og nogle studier med dyr viser de samme skadevirkninger som ved cigaretter.

Læs også Nyt forslag mod rygning: Stadig håb om forbud på boldarealer

Der er lavet undersøgelser, der viser, at op til 80 procent, der har skiftet til e-cigaretter stadig har brugt dem efter et år. Derfor bliver man bare afhængig af et nyt produkt, forklarer hun. Desuden er der mange brugere, der ikke smider cigaretterne helt, men supplerer med e-røgen.

- Et skift fra cigaretter til e-cigaretter er et skift fra pest til kolera.

Dog understreger Charlotta, at der er for lidt forskning på området til at kunne sige mere om de langtidsvirkende effekter.

00:58

Flere eksperter retter kritik mod alternative behandlere, der tilbyder mirakelkure mod rygetrang.  Video: Fotografi: Morten Albek Redigering: Martin Dreyer

Luk video