Eksportkrise rammer Fyn hårdt

Især industrivirksomheder på Fyn og i Jylland rammes af faldende eksport. Den mest markante tilbagegang i nyere tid, vurderer DI.

Knap 20.000 job i dansk industri vil være væk, inden året er gået. Det viser en opgørelse af forventningerne til beskæftigelsen, som dagbladet Børsen har foretaget på baggrund af nye tal fra de fire beskæftigelsesregioner.

Således rammer nedturen på vigtige nærmarkeder i Tyskland, Sverige og Storbritannien nu direkte rygraden i dansk eksport, nemlig underskoven af små og store danske industrivirksomheder.

Ikke mindst Jylland og Fyn står til at blive hårdt ramt af nedturen, fordi industrien her står for hver sjette job. DI frygter, at faldet i beskæftigelsen kan blive endnu større, end Beskæftigelsesregionerne regner med.
 - Det er den mest markante tilbagegang i nyere tid, så det er alvorligt, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI.

 /ritzau/

Oversigt

    Oversigt