Ekstrabevilling på seks millioner efter momsfadæse

Fem sydfynske erhvervsprojekter får nu tilført yderligere næsten seks millioner kroner af Det Regionale Mål 2-udvalg. Dermed undgår projekterne nedskæringer, selvom de havde glemt, at de skulle betale moms af deres bevillinger fra EU.

-

Mål 2-tilskuddet bliver i alt forhøjet med 5.908.125 kr. Pengene går til Zoologisk Musuem i Svendborg, Ulbølle Mølles venner, Lundeborg Lystbådehavn, Søbygård og Faaborg Havnefront.

Penge fra FilmFyn
Mål 2-udvalget besluttede på et ekstraordinært møde tirsdag, at hæve støttesatsen fra 40 til 50 procent. De ekstra penge har udvalget, fordi FilmFyn kun fik udbetalt 3 mio. kr mod forventet 10 mio. kr.

Mål 2-midlerne er en EU-støtteordning, der har til formål at skabe arbejdspladser og udvikling i udkantsområderne i Danmark.

Forvalterne i kommunerne undskylder sig med, at de ikke har erfaringer med at have med EU-midler at gøre, og de har derfor ikke opdaget at de skulle betale moms af Mål 2-pengene.

Flere penge på vej
Mål 2-udvalget besluttede samtidig at fremtidssikre udbygningen af Zoologisk Museum Fase 2 i Svendborg og et Havkajakcenter ved Marstal ved at bevilge i alt 2,6 mio. kr, så disse to projekter ikke bliver berørt af momsrefusionen.

Oversigt

    Oversigt