Elever kæmper for hockey-bane

Flere ugers hårdt arbejde for at få etableret en hockeybane i Tommerup, kulminerer onsdag eftermiddag, når en 6. klasse fra Tallerupskolen fremlægger deres planer for byens borgmester.

-

Flere ugers hårdt arbejde for at få etableret en hockeybane i Tommerup, kulminerer onsdag eftermiddag, når en 6. klasse fra Tallerupskolen fremlægger deres planer for byens borgmester.

6. klassen har gennem et projekt om demokrati arbejdet for at få ombygget en nedsklidt asfaltbane til en brugbar hockeybane. Eleverne har indsamlet priser, skaffet sponsorstøtte, skrevet vedtægter, designet logo og lavet en hjemmeside om hockey-projektet.

Onsdag bliver hockey-projektet præsenteret for Tommerups borgmester, Finn Brunse(S). Her skal eleverne fremlægge en pris for den ønskede hockeybane.

\"Vi håber naturligvis, at det lykkedes at skaffe penge nok og få lavet banen, så eleverne får en fornemmelse for, at det nytter at deltage aktivt i vores demokratiske samfund\", fortæller lærer Lisbet Kühn.

Hockeyspillet er utrolig populært i blandt andet Tommerup og fungerer som samlingspunkt for eleverne fra 3. til 9. klasse.

Politikerne har ikke sagt ja til at finde pengene i år, men de har lovet at kigge seriøst på elevernes arbejde.

Oversigt

    Oversigt