Fynske skoleelevers hverdag er de seneste år i høj grad blevet præget af digitale hjælpemidler og tjenester. Undervisningen forgår i de fleste timer nu på en computer.
Google er ikke en velgørenhed. Derfor betaler man i stedet for ydelserne med børnenes privatliv
Desuden er alle elever i folkeskolen lige nu sendt hjem for at undgå smittespredning med coronavirus, og det har øget brugen af computeren og digitale værktøjer i undervisningen.
Men ifølge en aktindsigt, som mediet Version2 har søgt, har 24 kommuner, der benytter sig af Googles tjenester, ikke et overblik over de risici, der er forbundet ved at videregive elevernes data til Google. Og det er ifølge professor i persondataret ved SDU Ayo Næsborg-Andersen dybt problematisk.
- Når man har med børn at gøre, så er man forpligtiget til at passe på dem, siger Ayo Næsborg-Andersen til TV 2 Fyn og fortsætter:
- Det kan godt være, at Googles programmer er billige, når man opgør det i kroner og øre. Men Google er ikke en velgørenhedsorganisation, så derfor betaler man i stedet for ydelserne med børnenes privatliv. Og man er nødt til at gøre op med sig selv, om det er en pris, man er villig til at betale.
Tre fynske kommuner har ikke risikovurderinger
I alt 45 af landets 98 kommuner benytter sig af Googles programmer i deres undervisning. En oversigt, som Version2 har lavet, viser, at 24 af de kommuner ikke har foretaget hverken en risikovurdering eller en konsekvensanalyse af elevernes databeskyttelse, når de bruger Googles programmer.
Noget som Ayo Næsborg-Andersen ikke kan sætte sig ind i.
- Jeg kan ikke tænke mig frem til en eneste god grund til, at man ikke har overvejet, hvad man gør med sine elevers data. Når Google gør noget, så gør de det for at tjene penge, og hvis en ydelse er gratis, så er det fordi man selv er varen, siger Ayo Næsborg-Andersen.
På listen over kommuner, der ikke har foretaget en risikovurdering, befinder sig både Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune og Langeland Kommune.
De 24 kommuner uden risikovurdering
Spørger man Nanna Lohmann, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, har man i kommunen brugt mange kræfter på at gøre det sikkert for eleverne at benytte sig af tjenesterne.
- Vi foretager løbende risikovurderinger af, hvordan vores elevers data bliver brugt, men det er korrekt, at vi ikke har en skriftlig risikourdering. Det er i stedet noget, vi løbende har møder med skolerne og it-afdelingen om, siger Nanna Lohmann og uddyber:
- Det er et område, der udvikler sig hele tiden, og derfor kræver det også løbende vurderinger. Desuden samarbejder vi med virksomheden EasyIQ, som hjælper med datasikkerheden i de tjenester, vi bruger fra Google.
Særskilte databehandleraftaler sikrer elever
Nanna Lohmann fortæller også, at man i Svendborg Kommune bevidst har valgt nogle af Googles tjenester fra netop fordi man har vurderet, at der videregives unødvendige data.
- I starten af 2020 lukkede vi for brugen af YouTube, fordi vi blev gjort opmærksomme på, at elevers data kunne ses offentligt på den måde. Derfor bruger vi nu kun skoletube. Desuden har vi lige tilkøbt en ny tjeneste hos Google, som skulle være et endnu bedre værktøj til at sikre data - nemlig G Suite for education, fortæller Nanna Lohmann.
Skole- og uddannelseschefen oplyser desuden, at kommunen har indgået en særskilt databehandleraftale med Google netop med henblik på at beskytte elevernes date.
Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser også, at der er indgået en databehandleraftale med Google, som sikrer, at de eneste data, der bliver sendt til Google er elevernes navn, klassetrin og skole.
Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser desuden, at arbejdet med en skriftlig risikovurdering og konsekvensanalyse er gået i gang. Den regner med at være færdig med risikovurderingen 1. marts.
USA kan bruge elevers data
At elevers data kan bruges af Google er imidlertid ikke det eneste problem, som persondatatseksperten Ayo Næsborg-Andersen ser ved at bruge Google.
- Googles tjenester ligger i det, man i daglig tale kalder for skyen. Derfor er der en mulighed for, at data fra tjenesterne bliver lagret på servere, der ligger i USA. Men hvis de data ligger på servere i USA, så har efterretningstjenesten ret til at se alt den data, der ligger. Og hvis dataen stammer fra andre end statsborgere i USA, så har efterretningstjenesten ingen begrænsninger, siger Ayo Næsborg-Andersen.
Og selvom Nanna Lohmann i første omgang slår fast, at det jo ikke er hemmelig eller fortrolig data der bliver delt i forbindelse med undervisningen, så har Svendborg Kommune for en sikkerheds skyld allerede indgået en aftale om, at data fra kommunen bliver gemt på servere i Europa og ikke i USA.
- Vi skal selvfølgelig passe enormt godt på vores elevers data, men det er også vigtigt at sige, at vi ikke anvender Googles tjenester til følsomme sager. Det har vi et helt andet administrationsprogram til. Googles tjenester bliver kun brugt til undervisning, siger Nanna Lohmann og afslutter:
- Og jeg ville altså nødig have haft fået opgaven med at løse hjemmeundervisningen uden de værktøjer, som Google tilbyder.
Men ifølge Ayo Næsborg-Andersen løser det kun en lille del af det større problem.
- Det er rigtig godt, at de i det mindste har gjort noget, men det ændrer ikke på, at elevernes data ender hos en enorm tech-virksomhed. Der er stadig meget nyt at lære inden for det her felt, og jeg er ikke sikker på, at det er nok blot at sikre sig, at serveren befinder sig i Europa, siger Ayo Næsborg-Andersen.