EM i dressur på Fyn

Europamesterskaberne i dressur for junior- og ungryttere i 2011 bliver afholdt på Broholm Gods på Sydfyn.

Det er intet mindre end morgendagens dressurstjerner, som i 2011 kommer til Broholm Gods for at deltage i EM for junior- og ungryttere.

At Danmark har fået arrangementet skyldes ikke mindst, at den danske talent masse har gennemgået en rivende udvikling og hører til verdens bedste.

Både junior- og ungrytterne vandt således bronze ved EM og guld ved de Nordiske mesterskaber i 2010, oplyser Dansk Ride Forbund.

Bag afviklingen af EM-arrangementet på Broholm Gods ved Gudme står JBK Horse Shows, Broholm Gods og Dansk Ride Forbund.

Det sker i samarbejde med Sport Event Danmark, Sport Event Fyn og Svendborg Kommune.

Det forventes at omkring 110 af Europas bedste ekvipager fra 15 - 20 lande vil deltage .

Læs mere

Oversigt

    Oversigt