Billedet er fra Emils releasetur i USA og forestiller ham klædt ud som Dr. Murder til en "Budget Dr. Murder's Budget Book Launch" som blev holdt i tegneseriebutikken Copacetic Comics i Pittsburgh. Manden, der sidder bag bordet, er ejeren Bill Boicel. Foto: Privat
Et par måneder før den danske udgivelse af Dr. Murder and the Island of Death var Emil på en releasetur i USA med tegneserien. Her besøgte han Baltimore i Maryland, Pittsburg i Pensylvania og Columbus i Ohio.
- Det var en virkelig fed oplevelse, hvor jeg fik alle mine tegneserier udsolgt på slutningen af førstedagen, allerede det første sted, jeg besøgte. Det var faktisk lidt irriterende, for jeg havde jo andre steder, jeg skulle hen, griner Emil.
Han havde langt fra regnet med, at han kunne sælge 50 bøger på den første dag i USA, ligesom han heller ikke var klar over, at han havde så stort et publikum i udlandet.
Efter den danske udgivelse er han derfor spændt på, hvor stort et publikum, der er her, og det bekymrer ham ikke, at den er udgivet på engelsk.
- Jeg tror, det åbner op for et større marked for danske tegneserieskabere, for jeg tror, at der er noget om, at den ikke ville gøre sig godt på dansk. Danmark har bare ikke et ret stort tegneserielæsende publikum.
Emil har mange tegneseriefigurer og robotter rundt på sit værelse i lejligheden. Han er stadig lige så vild med figurerne, som da han var lille og boede i Skovmarken.
Luk video
Emil sætter sig på sin seng, hvor der er udsigt til bunkevis af tegneserier. Størstedelen af dem er amerikanske tegneserier, hvilket langt fra vil være synet i andre danske hjem. Emil har nemlig et klart indtryk af, at de fleste danskere kun kender til Tintin og Anders And, og at det er, hvad de forstår ved tegneserier.
- Jeg blev interviewet den anden dag, hvor en journalist spurgte: "Hvordan kan det være, at du laver den slags tegneserier og ikke laver noget ala Anders And?". Det kan jeg simpelthen ikke svare på. For det siger så mere noget om den danske situation på tegneserier, som er fuldstændig lige så bred som litteraturens verden og filmens verden, men som bare er fuldstændig uset af langt de fleste.
Emils reol er fyldt med tegneserier. Men det er langt fra Anders And og Tintin, som han har fornemmelsen af, at de fleste danskere forbinder tegneserier med.
Udover Dr. Murder and the Island of Death, har Emil i år været med til at udgive den danske tegneserie Reservat, som han lavede i samarbejde med forfatteren Dennis Gad Kofoed.
Tegneseriens historie: 30'ernes helteskikkelser
I 1930’erne blev to af de mest kendte tegneseriefigurer skabt, nemlig Mickey Mouse og Anders And.
Senere i samme årti så også en lang række markante helteskikkelser dagens lys. Lee Falks Fantomet fra 1936 var den første, senere fulgte Superman i 1938 og Batman i 1939. Historierne om superheltene udkom i separate tegneserieblade