Det er som at gå ind i et parrallelt univers.
Bunkevis af bøger, papir i skuffer og på borde, hjemmelavede masker i alverdens farver og plastikfigurer på hver en overflade. Og tegneserier. Tegneserier og skitser overalt.
Midt i det hele sidder 25-årige Emil Friis Ernst og fører en Zebra M-301 0,5 mm stiftblyant i rustfrit stål hen over et stykke papir. Ud af blyanten kommer en tynd sort streg, som snart udvikler sig til et komplet billede.
Emils univers er opbygget af japanske mangategneserier, croquistegninger om torsdagen, en Marvelkonkurrence i San Diego og en nyåbnet linje på animationsskolen. Alt det banede vejen for Emil, som i november udgav sin debuttegneserie "Dr. Murder and the Island of Death".
Men Emil har aldrig været i tvivl. Han har altid elsket tegneserier og altid vidst, at han ville lave dem. Lige siden han var fem år og boede i en lille, fynsk landsby.
Her er hans historie.
Vi bevæger os 20 år tilbage i tiden i Emils tegneserieunivers. Til dengang han var fem år og boede i Skovmarken i Blommenslyst med sine forældre og læste de japanske mangategneserier Dragon Ball.
- Dragon Ball blev min første tegneserieforelskelse. Selvom de tegneserier, jeg laver nu, ikke har særlig meget med Dragon Ball at gøre, så skylder jeg det en kæmpe gæld for at få mig så hooked på tegneserier, som jeg er, forklarer Emil.
Emil blev fanget af de japanske tegneserier, hvor der ikke lægges skjul på noget. De er fyldt med blodig vold og sex.
- Jeg følte, at der var en respekt for, at børn godt kender til sex og vold. En respekt fra de japanske tegneserietegneres side. Det var bare mere interessant, forklarer han.
Ved siden af tegneserielæsningen blev en stor del af barndommen brugt med en blyant i hånden.
- Alle børn tegner jo hele tiden. Jeg tror mere, det er et spørgsmål om, hvordan man lader være med at holde op med at tegne. Børn er helt geniale til at tegne, men så når man op i 10-12-års alderen, så begynder det at gå op for en, at det, man tegner, ikke ligner virkeligheden så godt. Så giver man op. Jeg lod bare være med at give op, siger Emil og slår ud med armene.
Emil tegnede sig gennem hele sin ungdom. Hver torsdag tog han til croquistegning på grafisk værksted i Odense, hvor det, at tegne nøgne mennesker, boostede hans tegnefærdigheder. Ugens andre dage eksperimenterede han med forskellige teknikker i hjemmet i Skovmarken.
- Jeg har faktisk først oplevet min ungdom, efter jeg startede på Animationsskolen, for igennem mine teenageår blev jeg for det meste bare hjemme og tegnede. Det var lidt sådan et tilflugtssted at tegne og læse, forklarer Emil.
Emil holdt aldrig op med at tegne. Han omgav sig med venner, der ligesom ham nørdede med tegnekunst, og det fortsatte indtil han startede på Animationsskolen i Viborg på en linje med navnet grafisk fortælling.
Barndomsdrømmen om at lave tegneserier fortsatte, og han lærte om både visuelle historieverdener, at skrive, tegne og lave storyboards.
Og så fik han muligheden for at deltage i en Marvel konkurrence. Den amerikanske tegneseriegigant Marvel inviterede tegneserietegner-studerende til at lægge deres arbejde op på portfolioportalen Behance og tagge billederne med #Marvel.
På det tidspunkt var Emil 20 år og han tænkte, at det kunne være fedt at lave noget for et firma som Marvel og lagde tegninger op på portalen.
Han blev valgt ud til et Skype-interview og efter juryens voteringe stod Emil som én af de fire vindere, hvor præmien var et betalt job som tegner på en Avengers-tegneserie og en tur til San Diego Comic Con.
- Jeg tænte: wow, fedt at lave e tegneserie for Marvel. Det kunne sgu da være sygt nok. Men jeg havde forestillet mig, at det ville være 21 siders floppy hæfte, husker Emil om konkurrencen.
Det er spændende, for jeg vidste ikke, hvor godt den ville gøre sig på det danske marked. Det er ikke en særlig dansk klingende tegneserie.
Men lykken varede ikke længe. Det viste sig at være to sider og krav om en masse product placement, da konkurrencen var lavet i samarbejde med firmaet Adobe. Det kunne Emil ikke se sig selv i.
- Jeg kunne ikke stå inde for at lave reklame for nogen så tidligt i min karriere, så det endte med, at jeg sagde nej tak til at komme til San Diego Comic Con. Jeg er nok havnet på en eller anden Marvel Blackliste, griner han.
Jeg er nok havnet på en eller anden Marvel Blackliste.
Efter Marvelkonkurrencen vendte Emil tilbage til Animationsskolen. Her færdiggjorde han studiet med et større afgangsprojekt, hvor opgaven lød på at lave en tegneserie på 20-50 sider.
- Jeg endte med at lave en tegneserie på 96 sider, for det var så lang, den skulle være, forklarer Emil.
Tegneserien kom til at hedde "Dr. Murder and the Island of Death" og handler om en superskurk, som får et eksistentielt sammenbrud, efter hans ærkefjende Johnny America forlader ham til fordel for en anden skurk.
Det danske mikroforlag Baggårdsbaroner var ellevilde med Emil og hans tegneserie, og valgte at udgive afgangsprojektet for ham.
Emil trækker tegneseriehæftet op af en brun papkasse på gulvet.
Forsiden er fyldt med farver og en trist Dr. Murder, der sidder på en stol og kigger ned. Tegneserien blev udgivet med ordene:
Dette er ikke den typiske superheltehistorie, men nærmere et kærlighedsbarn mellem 70’ernes Bondskurke og den franske eksistentialisme. Forestil dig de kæderygende Albert Camus, Jørgen-Paul Sartre og Simone de Beauvoir – men med en 20 trilliarder dyr laserkanon, hemmelige undergrundsbaser og den slags underbukser, der bæres bedst udenpå tøjet.
- Det er spændende, for jeg vidste ikke, hvor godt den ville gøre sig på det danske marked. Det er ikke en særlig dansk klingende tegneserie.
Tegneserien er udgivet på engelsk, og det kommer sig af Emils overvejelser om det danske tegneseriemarked.
Et par måneder før den danske udgivelse af Dr. Murder and the Island of Death var Emil på en releasetur i USA med tegneserien. Her besøgte han Baltimore i Maryland, Pittsburg i Pensylvania og Columbus i Ohio.
- Det var en virkelig fed oplevelse, hvor jeg fik alle mine tegneserier udsolgt på slutningen af førstedagen, allerede det første sted, jeg besøgte. Det var faktisk lidt irriterende, for jeg havde jo andre steder, jeg skulle hen, griner Emil.
Han havde langt fra regnet med, at han kunne sælge 50 bøger på den første dag i USA, ligesom han heller ikke var klar over, at han havde så stort et publikum i udlandet.
Efter den danske udgivelse er han derfor spændt på, hvor stort et publikum, der er her, og det bekymrer ham ikke, at den er udgivet på engelsk.
- Jeg tror, det åbner op for et større marked for danske tegneserieskabere, for jeg tror, at der er noget om, at den ikke ville gøre sig godt på dansk. Danmark har bare ikke et ret stort tegneserielæsende publikum.
Emil sætter sig på sin seng, hvor der er udsigt til bunkevis af tegneserier. Størstedelen af dem er amerikanske tegneserier, hvilket langt fra vil være synet i andre danske hjem. Emil har nemlig et klart indtryk af, at de fleste danskere kun kender til Tintin og Anders And, og at det er, hvad de forstår ved tegneserier.
- Jeg blev interviewet den anden dag, hvor en journalist spurgte: "Hvordan kan det være, at du laver den slags tegneserier og ikke laver noget ala Anders And?". Det kan jeg simpelthen ikke svare på. For det siger så mere noget om den danske situation på tegneserier, som er fuldstændig lige så bred som litteraturens verden og filmens verden, men som bare er fuldstændig uset af langt de fleste.
Udover Dr. Murder and the Island of Death, har Emil i år været med til at udgive den danske tegneserie Reservat, som han lavede i samarbejde med forfatteren Dennis Gad Kofoed.
Emil er færdig på Animationsskolen og arbejder i dag som freelancer med masser af illustrationsarbejde for aviser, blade og forskellige fagforeninger. Og så bruger han så meget tid som muligt på at skrive og tegne tegneserier. For hvad fremtiden byder på, er han ikke i tvivl om:
- Flere tegneserier, siger han uden at tøve.
- Jeg kan ikke lade være.
I mens Emil ligger og læser tegneserier, tænker han 20 år tilbage i tiden igen. På lille Emil, der brugte alle sine timer på at tegne i hjemmet i Skovmarken. Og så kan han ikke lade være med at grine.
- Jeg tror, at lille Emil ville være lidt skuffet over, at jeg ikke var rig endnu. Men ellers tror jeg, at han ville være glad for, at jeg laver tegneserier og stadigvæk tegner ninjaer og robotter.
I en alder af 25 år har Emil udgivet to tegneserier, fået alle sine tegneserier udsolgt på releasetur i USA, vundet en Marvelkonkurrence - og givet afslag på at tegne for Marvel - og arbejder på flere tegneserier.
- Jeg får ofte fortalt, at jeg er kommet rigtig langt, men det føles ikke sådan. Jeg har altid være en utrolig ambitiøs person, og det er også et ambitiøst projekt, men jeg tror bare stadig, at jeg havde forventet mere.
Midt i universet af tegneserier, drømmer Emil om at blive ved med at lave tegneserier.
- Men lige nu lever jeg mere eller mindre drømmen, for jeg skriver og laver hele tiden tegneserier, smiler han.
Men det er som at gå ind i et parrallelt univers. Der ligger bunkevis af bøger, papir i skuffer og på borde, hjemmelavede masker i alverdens farver og plastikfigurer på hver en overflade. Og der er tegneserier og skitser overalt.
Emil sidder og fører sin elskede Zebra M-301 0,5 mm stiftblyant i rustfrit stål hen over et stykke papir. Der er efterhånden et komplet billede af en dreng, der sidder og læser tegneserier. En fynsk dreng, som udlever sin tegneseriedrøm.
