En gråvejrsdag venter fynboerne

Efterårsferiens anden hverdag bliver en grå en af slagsen. Der er dog mulighed for en anelse opklaring i eftermiddagstimerne.

I løbet af mandagen trak flere skyer ind over Fyn, og de hænger fortsat over øen tirsdag morgen.

- Det bliver en rigtig gråvejrsdag - i hvert fald til at starte med. Der kan også komme et enkelt lille dryp eller to, fortæller TV 2 Vejrets Anders Brandt.

Ud på dagen frisker vinden dog noget op fra nordøst og øst og puster skyerne væk, så der er mulighed for at få solen at se i eftermiddagstimerne.

Tocifrede varmegrader

- Det er en lidt mere tør luft, der kommer frem, og så kan der gå lidt opbrud i skydækket, og der kan komme et enkelt lille solstrejf eller to, siger vejrværten.

Tirsdag vil temperaturerne snige sig op omkring 12 grader.

I løbet af aftenen tiltager vinden yderligere fra en nordøstlig retning.

Oversigt

    Oversigt