En mere dømt i Fyns største sag om skunk

En 42-årig vietnameser er blevet dømt til udvisning af Danmark i Fyns største sag om produktion af skunk.

En sag om 159 kilo skunk og 11 sigtede har kastet en dom fra sig.

I Retten i Odense er en 42-årig vietnamesisk mand blevet fundet skyldig i at have dyrket 412 skunkplanter ved Glamsbjerg, oplyser Fyns Politis anklagere.

De 412 skunkplanter svarer til minimum 14 kilo hash. 

Vietnameseren blev straffet med otte måneders fængsel og udvisning af Danmark.

Skunk er en forædlet, stærkere variant af hamp, der dyrkes indendørs.
Skunk er en forædlet, stærkere variant af hamp, der dyrkes indendørs.
Foto: arkiv

Sagen er en del af et kompleks mod i alt 11 personer. Tidligere er en 32-årig sønderjyde ved Retten i Odense blevet idømt to år og seks måneders fængsel for produktion af nakotika.

To aktioner på to dage

Sagen tog sin begyndelse 3. marts, hvor Fyns Politi ryddede et skunklaboratorie i en gammel fabriksbygning i Bred ved Vissenbjerg. 

Her blev otte personer anholdt og sigtet for fremstillingen af narkotika.

Bare to dage senere slog Fyns Politi til mod en adresse i Middelfart. Her fandt man ligeledes et laboratorium i en lagerbygning.

Med i alt 159 kilo skunk er der tale om det største fund af skunk i én sag på Fyn nogensinde.