En rigtig benzinslange

Personale og kunder på Hydro Texaco, Næsbyvej i Odense, fik lidt af et chok onsdag aften. En cirka én meter lang kongeboa - altså en ægte kvælerslange, lå lige udenfor butikken.

-

Personale og kunder på Hydro Texaco, Næsbyvej i Odense, fik lidt af et chok onsdag aften. En cirka én meter lang kongeboa - altså en ægte kvælerslange, lå lige udenfor butikken.

Tommy Dupont, der ejer tanken fik bugseret slangen op i en spand, og kort tid efter blev den hentet af en kyndig slangetæmmer fra terrariet i Vissenbjerg.

Ikke normalt
Det er faktisk ikke helt normalt, at slangerne smutter ud, når det er så koldt som nu. Det sker til gengæld ind i mellem når det er rigtig bagende varmt, og ejermændene glemmer at lukke for deres bure. Det oplyser Dina Dræby fra Vissenbjerg Terrarium.

Hvem der ejer slangen ved ingen - indtil videre får den nu kost og logi i Vissenbjerg. 

Oversigt

    Oversigt