I det fynske folks tjeneste

Slud og tøsne kan erstatte massivt regnvejr

De store mængder regn, Fyn har oplevet den seneste tid, bliver onsdag måske erstattet af slud og tøsne.

01:02

På Fyn kan man onsdag opleve en snert af vinter. I løbet af nattetimerne vil det blive tre til fire graders frost. Video: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det ser ikke ud til, at Fyn slipper for nedbør onsdag. Men denne gang får Fyn en snert af vinter, da nedbøren kommer som en blanding af både slud, tøsne og regn.

- En skøn blanding, som vi typisk ser det i Danmark, trækker ned over det fynske område midt på dagen, siger TV 2 Vejrets Thomas Mørk.

Læs også Efter sjaskvåd vinter: Vandmasser lægger Fyn ned

Temperaturen kommer til at ligge på mellem to og fire grader, og det er altså køligere, end det har været det sidste stykke tid.

Først på dagen vil man ved kysterne opleve stedvis hård vind, og ellers vil vindstyrken være let til frisk.

I løbet af dagen kommer der et brud i skydækket, og der bliver derfor plads til lidt sol hen over eftermiddagen.

- Midt på eftermiddagen ligger det nok længst mod syd. Over det sydfynske øhav, Ærø og det sydlige Langeland kan der være lidt hvidt i luften, men ellers ser det stort set tørt ud, siger Thomas Mørk.

Læs også Klimaplan: Fremtidens landmand er en fynsk robot

Hen over aftentimerne vil temperaturen falde, og i løbet af natten ser det ud til, at det kan blive mellem tre og fire graders frost.