Endnu en kold dag: Slud og tøsne kan ramme Fyn

Fyn går en kold dag i møde med temperaturer lige over frysepunktet. Sidst på dagen kommer nedbøren - måske som tøsne.

Mandag bliver endnu en kold dag i det fynske. I løbet af dagen stiger temperaturen til mellem 3 og 4 graders varme, mens vinden også tager til i styrke fra let til frisk fra en sydvestlig retning.

Ifølge TV 2 Vejrets Peter Tanev starter morgenen gråt og med frost - og med risiko for rimglatte veje. Det udvikler sig i løbet af formiddagen til lidt let nedbør, som kan have lidt hvidt i sig. 

- Og så ud på eftermiddagen og hen mod aftenen, så kommer der et mere regulært frontsystem ind, og det kan godt være i forbindelse med det, at den nedbør, der falder, starter som noget slud eller tøsne, siger Peter Tanev. 

I nat bliver det gråt og diset og i perioder med regn. Her holder temperaturerne sig også kun lige over frysepunktet med mellem 1 og 4 graders varme. Vinden, der i løbet af dagen er tiltaget, aftager i nattens løb til svag til jævn.

 

Oversigt

    Oversigt