Endnu en rocker fængslet

Fuldgyldigt medlem af Hells Angels i Odense blev i dag fængslet i fire uger, sigtet for vold.

Torsdag blev en Hells Angels rocker fremstillet i grundlovsforhør, og han er nu fængslet frem til d. 22. april. Den 27-årige er mistænkt for a at have været en del af det tæskehold, som i slutningen af januar gik amok på en Rådhuskroen i Bogense. Her blev to gæster på værtshuset overfaldet af omkring 10 personer med tilknytning til Hells Angels.
 
Det var tekniske spor, som ledte politiet på sporet af den 27-årige rocker, men de kan ikke fortælle mere om de nærmere omstændigheder. 

Der er i forvejen fire andre rockere varetægtsfængslet i sagen. De blev anholdt umiddelbart efter slagsmålet, og dengang blev grundlovsforhøret også holdt for lukkede døre.

Oversigt

    Oversigt