Endnu et flænset rådyr fundet

For anden gang på få dage er et flænset rådyr fundet ved Odense.

En kvinde, der søndag morgen var ude og lufte sin hund, faldt resterne af et rådyr ved Havnegade ved Skibhusene i det nordøstlige Odense.

- Min hund kunne på lang afstand lugte, at der lå et dødt dyr der, fortæller Kate Jensen til TV2/Fyn.

Vagten fra Park og Vej i Odense vil nu hente resterne af dyret.

- Det er se voldsom ud, og der ser ud til, at det kan være sket i nat. Vi vil nu bede en vildtkonsulent om at se på dyret, så vi kan komme nærmere på en forklaring, siger forstkandidat Rasmus Dalhoff Skaar fra Odense Kommune til TV2/Fyn.

Umiddelbart mener Rasmus Dalhoff Skaar ikke, at der er sammenhæng mellem de to døde dyr.

- Det er ud til, at det er forskellige måder, som de to dyr er blevet spist på. Men det vil de nærmere undersøgelser måske give et svar på, siger han.

Rådyr fundet tordag aften

Torsdag aften blev der fundet et rådyr uden hoved i nærheden af en sti ved Odense Å i det vestlige Odense. Fredag morgen sendte Odense Kommune ud for at lede efter efter det døde rådyr.

- Vores folk ledte efter det i en time, men den held. Så hvad der er sket, det ved vi ikke. Men det kan være at det er ræve eller en hund, der har taget resterne af det døde dyr, fortalte forstkandidat Rasmus Dalhoff Skaar fra Odense Kommune fredag til TV2/Fyn.

Odense kommune er meget interessent i flere oplysninger om de to døde dyr, eller andre tilsvarende fund. Odense Kommune kan kontaktes via Indsend Tip.

Indsend tip til Odense Kommune

Oversigt

    Oversigt