I det fynske folks tjeneste

Endnu et nederlag: Pytlick er fortid som cheftræner i Odense Håndbold

Jan Pytlicks tid som cheftræner i Odense Håndbold er ovre efter nederlag i pokalfinalen.

00:36

Jan Pytlick er fyret, efter Odense Håndbold ikke har fået de titler, man havde håbet. 33-25-nederlaget i pokalfinalen mod Herning-Ikast blev den udløsende faktor. Video: Odense Håndbold

Et nederlag på 33-25 ved pokalfinalen søndag blev Jan Pytlicks endeligt som cheftræner i Odense Håndbold.

På et pressemøde mandag eftermiddag meddelte klubben, at man ønsker en udskiftning på posten. Det sker, efter klubben med Pytlick som cheftræner ikke har opnået de ønskede resultater. 

- Vi har bedt jer om at komme for at orientere jer om en beslutning, vi har taget i Odense Håndbold i dag, sagde bestyrelsesformand for Odense Håndbold, Jørn Bonnesen. 

Læs også Nyegaard kalder på handling i Odense: - Der er grænser for, hvad man kan tåle

Han fortsatte: 

- Det har været en følelsesladet dag i og med, at vi har besluttet, at vi må tage afsked med Jan Pytlick, vores cheftræner.

Beslutning taget med Pytlick

Det er andet år i træk, Odense Håndbold går fra pokalfinalen som det tabende hold. Klubben har dermed aldrig vundet et trofæ. 

Det er underligt, at vi ikke skal have Jan med i vores helt nære flok, men vi regner ikke med, at Jan er ude af vore tanker og ude af vore sind. Men i det daglige arbejde, vi har med at gøre, er Jan ikke med mere

Jørn Bonnesen, bestyrelsesformand, Odense Håndbold

På pressemødet beskrev bestyrelsesformanden den nu forhenværende cheftræner som en fantastisk dygtig træner. Jørn Bonnesen understregede også, at det ikke er en beslutning, man tager fra det ene øjeblik til det andet.

- Når det er sagt, har vi også følt, at det var tiden, at der måtte ske noget. Resultatet, vi så i går, og den måde, det blev manifesteret på, gjorde, at vi i dag har truffet den beslutning, sagde han. 

Han fortalte, at den svære beslutning er taget i samarbejde med Jan Pytlick. 

- Jeg har haft et møde med Jan her til morgen, og Jan var helt på det rene med, at det var det, der skulle til, sagde Jørn Bonnesen. 

Blå bog

 Navn: Jan Pytlick.
 Født: 5. juni 1967 (52 år).
 Bopæl: Thurø ved Svendborg.
 Uddannelse: Murer.
 Aktiv karriere: Stoppede allerede som 19-årig på grund af en skulderskade.
 Trænerkarriere:
 1991-1995: GOG (kvinder).
 1995-1997: Team Esbjerg (herrer).
 1997-1998: GOG (herrer).
 1998-2005: Kvindelandsholdet.
 2006-marts 2007: GOG (kvinder).
 2007 til december 2014: Kvindelandsholdet.
 2015-2016: Konsulent for WHC Vardar Skopje.
 2016-2019: Cheftræner i HC Odense (nuværende Odense Håndbold).
 Meritter med landsholdet:
 OL: Guld i 2000 og 2004.
 EM: Guld i 2002, sølv i 1998 og 2004.
 VM: Bronze i 2013.

 

Kilde: Ritzau

Se mere

Assistenter tager over

Indtil der er fundet en mere permanent løsning, er det assistenttrænerne Kristian Danielsen og Karen Brødsgaard, der skal stå i spidsen for Odense Håndbold. Karen Brødsgaard vil få det overordnede ansvar.

- Det er underligt, at vi ikke skal have Jan med i vores helt nære flok, men vi regner ikke med, at Jan er ude af vore tanker og ude af vore sind. Men i det daglige arbejde, vi har med at gøre, er Jan ikke med mere, sagde Jørn Bonnesen. 

Læs også Jan Pytlick har svært ved at forklare ydmygelse: - Alle er kede af det

At der skal nolge nye kræfter til på trænerfronten er direktør for Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, enig i. 

- Vi har lavet en midlertidig løsning med Karen og Kristian for, at vi kan tænke os om, hvordan det skal se ud fremadrettet på cheftrænerposten. Men også for at give Karen og Kristian noget arbejdsro, i forhold til at det ikke lige nu er en fastansættelse, sagde han til TV 2/Fyn efter pressemødet. 

Jan Pytlick har været cheftræner i Odense Håndbold siden 2016.

04:56

På et pressemøde mandag meddelte Odense Håndbold, at Pytlick ikke længere skal være cheftræner. Samtidig blev det understreget, at man har værdsat Pytlicks indsats for klubben. 

Luk video