Energi Fyn nomineret til pris for sin TV-kanal

Energi Fyn TV er blevet nomineret som en af fem kandidater til at vinde Bredbåndsprisen 2008 i kategorien Årets Bredbåndstjeneste.

Bredbåndsprisen gives af den danske bredbåndsbranche i forbindelse med konferencen Bredbåndsdagene 2008, der finder sted i København d. 16. og 17. september.

Juryen har valgt de nominerede kandidater ved at lægge vægt på nytænkning, brugervenlighed og værdi for tjenestens brugere.

Valget af Energi Fyn TV begrundes med at det er en ny lokal TV-station, som er en nichekanal til fremme af lokalt initiativ og nærdemokrati.

Oversigt

    Oversigt