Energi Fyn satser på gymnastik

Kodeordet er masser af energi, når Energi Fyn nu bliver hovedsponsor for DGI Fyn.

Samarbejdet går blandt andet ud på at sætte mere fokus på idræt og motion på Fyn. Det sker blandt andet ved åbne motionsevents, hvor alle fynboer kan deltage som optakt til årets landsstævne.

- Som andelsselskab er det afgørende for Energi Fyn at være tæt på forbrugerne, og det kommer vi med det her sponsorat, siger Energi Fyns koncernchef, Bent Agerholm.

DGI Fyn har omkring 550 foreninger og 140.000 medlemmer, og det er første gang, organisationen får et hovedsponsorat.
- Samarbejdet giver os mulighed for at få gjort endnu flere fynboer idrætsaktive og ikke mindst få flere medlemmer og frivillige ind i foreningerne, idrætschef Hans Sørensen.

Oversigt

    Oversigt