Fyns Politi har beslaglagt urkassen i forbindelse med en ransagning på Østfyn sammen med flere andre tyvekoster.
- Det er ret usædvanligt, at vi ligefrem efterlyse ejeren til en urkasse. Men nu er et Rolex-ur jo ikke hver mands eje, og desuden kan vi se på certifikaterne i kassen, at uret oprindelig er købt i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, hvor man jo ikke bare lige kommer forbi og køber et ur, siger politiassistent Jan Hougaard, der efterforsker sagen i Fyns Politi.
Fyns Politi håber, at nogen har kendskab til urkassen, så det forhåbentlig kan blive opklaret, hvor tyvekosterne stammer fra.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.