Anita vil have tid til patienterne - Det får hun på et privat hospital

Anita Elisabeth Thomsen går hjemmevant ind på depotrummet på operationsgangen, selv om det er hendes første dag på job. Hun besigtiger indholdet og nikker anerkendende. Hun har været operationssygeplejerske på både OUH i Odense og i Svendborg i sammenlagt 23 år, men nu er hun begyndt  i et nyt job på Capio Privathospital i Odense.

Anita Elisabeth Thomsens oplevelser af et offentligt sundhedsvæsen, hvor presset er blevet for stort, er langt fra enestående.

De seneste måneder har der været historier i medierne om, at patienter må vente længere på operationer og undersøgelser, sengepladser bliver nedlagt, fordi der ikke er sygeplejersker nok til at passe patienterne, samtidig er det blevet endnu sværere at besætte ledige stillinger inden for sygepleje i Region Syddanmark.

Taberne er patienterne. 

Lige nu især dem, der har brug for en plads på landets intensivafdelinger, der er presset til det yderste med kun ti ledige pladser på landsplan den 6. december.

Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er det nu et af de største problemer på hospitalerne. 

- For patienterne kan det betyde for tidlig udskrivning eller en overførsel til en ikke-intensiv afdeling, hvor der ikke er det udstyr og de personalekompetencer, der skal til. Det betyder også en masse ekstra arbejde for personalet. Når der ringes op til en allerede fyldt intensivafdeling fra akutmodtagelsen, at en svært syg patient er på vej op, må de finde den mindst syge patient på intensivafdelingen, som så overføres til en anden afdeling. Hvis den måske også er fyldt, må de på den afdeling også finde en patient, som kan udskrives eller overflyttes til en anden afdeling, uddyber han.

For Anita Elisabeth Thomsen betød det, at hun gik på arbejde med en følelse af, at i dag kunne det være, at hun igen måtte svigte en af de patienter, hun ønskede at gøre sit bedste for.

- Jeg kunne ikke nå det, jeg ville. Hvis jeg kunne se en patient være ked af det og spurgte: Kan jeg gøre noget for dig? Så vidste jeg samtidig, at jeg ikke havde mulighed for at hjælpe. Derfor måtte jeg gå på kompromis med de ting, som betyder noget for mig. Det er mine kerneværdier, der handler om, at patienterne skal være trygge og glade. Det kunne jeg ikke holde til, siger hun.

I Dansk Sygeplejeråd kender John Christiansen, formand i Kreds Syddanmark, udemærket den historie, Anita Elisabeth Thomsen fortæller.

- Desværre har jeg de seneste år set en mere usund form for rotation på vores arbejdsmarked, hvor man ikke flytter hen til noget af glæde, men hvor man flytter væk fra noget. Der er en balance, der er rykket, siger han og uddyber:

- Vi hører, at presset i det daglige arbejde er for højt, og lønnen er for lav. Det er også svært at få skabt sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv på grund af relativt mange vagter nogle steder.

I det private er arbejdstiderne og lønnen bedre, og det trækker ifølge John Christiansen mere i sygeplejersker nu, hvor arbejdet på de offentlige hospitaler er blevet presset især på grund af de seneste års besparelser i sundhedsvæsenet og senest på grund på Covid-19-krisen.

Jane Kraglund, regiondirektør i Region Syddanmark, erkender, at systemet nu er presset til det yderste. Især på akut-området, på intensiv og på nogle sengeafdelinger, er det blevet svært at rekruttere nye medarbejdere og holde på de sygeplejersker, der er. Alene på intensivafdelingen på OUH i Odense mangler der lige nu 50 sygeplejersker, og antallet af sengepladser på afdelingen er på grund af de ubesatte stillinger skåret ned fra 27 til 17.

Ifølge Jane Kraglund er der også i dag flere sygeplejersker ansat på hospitalerne end tidligere. Derfor peger hun på, at arbejdet især ligger på at finde løsninger på problemet på de nævnte områder.

- Kigger vi tilbage og ser på antallet af ansatte, så har vi fået flere sygeplejersker over de seneste år. Vi har altså kunnet rekruttere. Derfor er det her en mangefacetteret udvikling, siger Jane Kraglund.

Anita Elisabeth Thomsen er klar i mælet, når snakken falder på, hvad der skulle til, for at hun var blevet i det offentlige.

- De skal kigge på forholdene og på, at der mangler hænder og tiden til at gøre sit arbejde godt nok, lyder et godt råd fra den tidligere medarbejder i det offentlige.

Nu har regeringen og dens støttepartier afsat en milliard kroner til et løft af sundhedsvæsenet i erkendelsen af, at der er store problemer med at finde og fastholde personale og især sygeplejersker på hospitalerne.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet tror på, at den pose penge kan komme til at gøre en forskel både for patienter og for de ansatte i det offentlige sygehusvæsen, hvis de bliver brugt fornuftigt.

- Den omtalte milliard skal arbejde effektivt. Den må ikke smøres for tyndt ud på alle, men målrettes de personalegrupper, der er mest mangel på rundt på de forskellige sygehuse, lyder hans råd.

Bliver pengene brugt rigtigt, vil patienterne også opleve forbedringer.

- Vi får forhåbentligt mere sundhedspersonale-tid, så man kan genåbne nogle sengepladser, og så risikoen for at svært syge patienter må afvises eller udskrives for tidligt mindskes, forklarer Jes Søgaard. 

Anita Elisabeth Thomsen har dog ingen planer om, at hun vender tilbage til det offentlige.

- Jeg håber, jeg skal blive her (Capio Privathospital, red.), til jeg skal på pension. Det er helt klart min plan, siger hun.