Erfaren kvinde i spidsen for Industri- og Handelskammeret

Industri- og Handelskammeret Odense - Fyn, har ansat Jytte Reinholdt som direktør.

Den 48-årige Jytte Reinholdt tiltræder 1. februar som den første stillingen som direktør for Industri- og Handelskammeret Odense - Fyn.

Der er nemlig ingen, der har siddet i stolen før. Erhvervsforeningen, der tæller cirka 350 odenseanske og fynske virksomheder som medlemmer, har netop med ansættelse af Jytte Reinholdt besluttet at sætte ekstra kraft bag intentionerne om "at fremme erhvervslivets interesser", som det hedder i foreningens vedtægter.

- Odense og Fyn har brug for et erhvervsliv, der kan og vil involvere sig aktivt og bidrage til at skabe dynamik og udvikling, siger Jytte Reinholdt.

Jytte Reinholdt har 10 års erfaring som aktør i den erhvervspolitiske debat- Fra 1996 - 2006 var hun regionskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening på Fyn.

De seneste to år har hun været regionskonsulent i HTS, Handel, Transport og Service i Syddanmark.

Oversigt

    Oversigt