Erik Skov anker fængselsdom

Den konservative Henriette Kjærs samlever, Erik Skov Pedersen, har valgt at anke sin dom på tre års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.

Det oplyser politiassessor Betina Engmark ved Nordsjællands Politi til Ritzau.
- Jeg har netop modtaget en skrivelse fra Erik Skov Pedersen, der anker til delvis frifindelse og formildelse af straffen for den del, han har erkendt, siger hun.

Ud over fængselsdommen blev Erik Skov Pedersen også dømt til at betale 5,4 millioner kroner retur i forbindelse med
forudbetalinger på ejendomsprojekter, hvor Skov Pedersen havde fabrikeret falske købstilkendegivelser.

Det er et fynsk firma fra Aarup, som har anmeldt Erik Skov Pedersen.

Oversigt

    Oversigt