Eriksen: Fremtiden i Ajax er uafklaret

Fodboldtalentet Christian Eriksen fra Middelfart ved ikke, om han spiller for Ajax efter sommerferien. Han sættes i forbindelse med flere engelske storklubber.

Christian Eriksen har fortsat kontrakt med Ajax i halvandet år, men tirsdag siger han til BT, at han ikke er sikker på at spille for klubben efter ferien.

Han har haft en snak med sin sportschef Marc Overmars og de er blevet enige om at kigge på tingene til sommer.

- Jeg udelukker ikke noget, siger Christian Eriksen til BT. Han udelukker heller ikke, at han kan udvikle sig mere i Ajax.

På rygteplan er talentet blevet sat i forbindelse med blandt andet Newcastle, Tottenham og Liverpool.

Oversigt

    Oversigt