Et bombardement af bevægelse og fællesskab

I dag er der lagt op til et brag af et show, når Fyns Gymnastik Bombardement bliver fyret af i Sparekassen Arena Fyn i Odense.

Springkoncepter, redskabsserier og masser af lyd- og lyseffekter. Det er, hvad de tre efterskoler Vejstrup, Ringe og Bernstorffsminde i år kan præsentere, når Fyns Gymnastik Bombardement for sjette år inviterer indenfor til to gange to et halvt timers show.

- Det er bare større end alt det andet, lyder det fra Katrine Krog Kæmsgaard, der er PR-koordinator på Vejstrup Efterskole og også underviser eleverne i gymnastik.

 

Traditionen startede i 2012, da de tre skoler gik sammen for at skabe et show, der skulle bombardere publikum med sanseindtryk.

De tre efterskolehold og deres gamle elevhold skal hver især vise, hvad deres sæson har budt på. Efter at have rejst landet rundt med deres opvisningsprogram er turen nu kommet til slutspurten: den store fællesopvisning i Odense, hvor der ud over efterskolernes respektive opvisningsprogrammer også er en fælles afslutningsserie til lukke showet.

Se første del ud af tre fra Fyns Gymnastik Bombardement

 - De hviler i sig selv, fordi de har lavet så mange opvisninger, og så kan man se på dem, når de kigger op på den kæmpe tribune, at det giver et kæmpe sus i dem alle sammen. Og der er heller ikke så lang tid tilbage på efterskoleopholdet, så det er bare en fælleskabende oplevelse – både for skolerne hver især, men også for skolerne som helhed, fortæller Dinne Fredslund Andersen, der har sin daglige gang på Ringe Efterskole som lærer.

 

I år satser arrangørerne bag bombardementet på, at det bliver et endnu større show. De har nemlig fokuseret på at lave lys- og grafikproduktion på bagtæppet. Det skal blandt andet bruges til præsentationsfilm af de deltagende hold. Og med tre efterskolehold og tre gamle elevhold er der en del gymnaster at holde styr på sådan en dag.

240 (rettet fra 140, red.) elever er med fra Vejstrup Efterskole, 140 kommer fra Ringe Efterskole, og 220 er fra Bernstorffsminde Efterskole. Derudover tillægges gymnaster fra de tre gamle elevhold.

Se anden del af  Fyns Gymnastik Bombardement

- Man glemmer sommetider, at man skal være en god pædagog. Man skal være rigtig pædagogisk, fortæller Katrine Krog Kæmsgaard, og Dinne Fredslund Andersen supplerer:

- Og så skal man jo i det store hele få det til at spille på gulvet, men bag ved kulisserne er der jo også mange ting, man skal tage vare om. Den enkelte elev og deres problemer og behov, der kan opstå ved siden af alt det andet. 

Se tredje del af Fyns Gymnastik Bombardement

 

 

Med til Fyns Gymnastik Bombardement 2017 er:

Oversigt

    Oversigt