
I to døgn ledte man efter ham.
To unge rumænske mænd var allerede fundet døde, og nu forsøgte redningsmandskabet at finde den sidste savnede person i den sammenstyrtede silo. Men det var svært.
Taget var ved at blive støbt, da det kollapsede 24 meter ned. Ufattelige mængder størknet beton braste sammen. Det gjorde arbejdet farligt og langsommeligt for politiet og beredskabet.
Men de vidste, at et sted mellem de 450 ton beton lå en 53-årig belgier.
I løbet af det første døgn havde myndighederne stadig et håb om, at han kunne findes i live, så man hejste blandt andet en stor gravko ned i siloen for at gøre oprydningsarbejdet mere effektivt.
Men tiden gik.
Og to døgn og en time efter sammenstyrtningen nåede redningsmandskabet frem til ham. De kunne konstatere, at han var død.
Dermed var den sidste arbejder på biogasanlæggets silo i Flemløse fundet, og man kunne gøre status. Men kun en midlertidig status, for efterspillet kan gå hen og blive langt i en af de værste arbejdsulykker i nyere tid i Danmark.
Intet overblik
26. november 2024 var en af de der efterårs-eftermiddage, som virkede mørkere end de andre omkring Glamsbjerg. Men det var kun lige blevet aftensmadstid, da udrykning og blå blink pludselig lyste den fugtige og kølige himmel op.
Først et par timer senere gik det op for resten af landet, at en tragedie havde udspillet sig ved et biogasanlæg et sted på Vestfyn. Nyhedssiderne gik i breaking, og læserne og seerne kunne se billeder af den oplyste silo, der stod der majestætisk midt i mørket.
Men lå der mennesker derinde? Og var de kommet til skade?
Det vidste man ikke noget om før senere på aftenen, da Fyns Politi gav en kort opdatering. Flere personer var kommet alvorligt til skade, og to var døde. En mand var som bekendt stadig ikke fundet, lød det.
Men et overblik over situationen havde ingen endnu.
- Det er ikke muligt nu at gisne om, hvorfor den her ulykke sker, men jeg kan sige, at vi arbejder tæt sammen i myndighederne om at få belyst den her ulykke. Og herunder har vi også Arbejdstilsynet inde over, sagde politiinspektør Christian Rasmussen på et pressemøde formiddagen efter.
Og netop Arbejdstilsynet hørte man fra halvanden måned senere.

”Alt var i orden”
Men inden da begyndte offentligheden at interessere sig for det biogasanlæg, der derude i Flemløse siden 2017 var blevet udvidet flere gange, men som nu var blevet danmarkskendt af helt andre grunde. TV 2 Fyn beskrev for eksempel, at anlægget i 2023 havde givet et overskud på 22 millioner kroner, og at selskabets egenkapital var på 42 millioner kroner.
Første gang, man hørte fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen, var, da han kortfattet i Fagbladet 3F dagen efter ulykken sagde, at han ”havde det ad helvedes til”.
Men han fik også sagt, at de døde og tilskadekomne altså ikke var ansat i nogle af hans firmaer.
- Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har som sådan ikke haft noget med det at gøre, lød det fra Kurt Brusgård Poulsen.
I en pressemeddelelse samme dag fortalte han, at han tre timer inden ulykken indtraf, selv havde været oppe på siloens tag for at besigtige det, og her ”var alt i orden”.
Tredje gang, han meldte sig på banen, var dagen efter, den belgiske mand var blevet fundet død. I en pressemeddelelse forklarede han, at han var dybt berørt over situationen, og at situationen var meget ulykkelig.
Siden har man ikke hørt meget fra Kurt Brusgård Poulsen.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Stille var der også, da Fagbladet 3F beskrev, hvordan der tidligere er sket alvorlige arbejdsulykker i hans landbrugsfirma Andekærgård. For eksempel da en virksomhedspraktikant fra Vietnam i 2023 mistede noget af sin finger, mens en anden brækkede ryggen.
Siden januar 2018 har Arbejdstilsynet udstedt 11 påbud til virksomheden, skrev 3F, men det var vel at mærke, inden katastrofen indtraf.
Påbud, påbud og påbud
Der havde været stille om ulykken i nogle uger, da TV 2 Fyn ti dage inde i 2025 lige over middag udgav en artikel.
En aktindsigt viste, at Arbejdstilsynet nu havde givet Flemløse Biogas to påbud. Et fordi man ikke havde anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og et fordi man ikke havde haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Et strakspåbud var også blevet uddelt, og det skulle sendes til Tyskland.
Her ligger et firma, der hedder Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, og det havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
I aktindsigten fra Arbejdstilsynet stod det klart, at taget var fyldt med fejl, og at tyskerne dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen. Man havde også undersøgt, hvordan støbearbejdet skulle foregå.

Der blev regnet på det
I dag ved alle, at det ikke foregik, som det skulle. Syv arbejdere på taget havde dog få minutter inden sammenstyrtningen fået mistanke om, at noget var helt galt, fremgik det også af aktindsigten.
De havde lagt mærke til, at selve konstruktionen var nedbøjet med op til tre centimeter. Så de stoppede arbejdet, fik fat i ingeniøren og viste ham billeder af scenariet. Ingeniøren regnede på sagerne og vendte tilbage med beskeden om, at konstruktionen kunne tåle at blive bøjet fem centimeter ned.
Arbejdet blev genoptaget, indtil det hele kollapsede ti minutter senere.
450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.
Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.
Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.
Dårlig kvalitet
Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.
Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.
På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet
- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.
Svejsninger skal kvalitetssikres
Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.
- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.
Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.
Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”
Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.
Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.
Dårlige svejsninger var blandt andet skyld i, at taget faldt sammen, lød en af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.
Rapporten gav TV 2 Fyn til en af landets mest vidende svejseeksperter. Han hedder Henrik Bang og er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy. Efter at have læst rapporten var han ikke i tvivl. Var svejsningerne lavet korrekt, kunne ulykken være undgået.
I dag overvejer Arbejdstilsynet stadig, om et eller flere af firmaerne skal politianmeldes efter kollapset. Og det er det, som Flemløse, Kurt Brusgård Poulsen, resten af offentligheden og pårørende i Rumænien og Belgien nu venter på.