18. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

I to døgn ledte man efter ham.


To unge rumænske mænd var allerede fundet døde, og nu forsøgte redningsmandskabet at finde den sidste savnede person i den sammenstyrtede silo. Men det var svært.


Taget var ved at blive støbt, da det kollapsede 24 meter ned. Ufattelige mængder størknet beton braste sammen. Det gjorde arbejdet farligt og langsommeligt for politiet og beredskabet.


Men de vidste, at et sted mellem de 450 ton beton lå en 53-årig belgier.


I løbet af det første døgn havde myndighederne stadig et håb om, at han kunne findes i live, så man hejste blandt andet en stor gravko ned i siloen for at gøre oprydningsarbejdet mere effektivt.

Men tiden gik.

Og to døgn og en time efter sammenstyrtningen nåede redningsmandskabet frem til ham. De kunne konstatere, at han var død.

Dermed var den sidste arbejder på biogasanlæggets silo i Flemløse fundet, og man kunne gøre status. Men kun en midlertidig status, for efterspillet kan gå hen og blive langt i en af de værste arbejdsulykker i nyere tid i Danmark.

Intet overblik

26. november 2024 var en af de der efterårs-eftermiddage, som virkede mørkere end de andre omkring Glamsbjerg. Men det var kun lige blevet aftensmadstid, da udrykning og blå blink pludselig lyste den fugtige og kølige himmel op.

Først et par timer senere gik det op for resten af landet, at en tragedie havde udspillet sig ved et biogasanlæg et sted på Vestfyn. Nyhedssiderne gik i breaking, og læserne og seerne kunne se billeder af den oplyste silo, der stod der majestætisk midt i mørket.

Men lå der mennesker derinde? Og var de kommet til skade?

Det vidste man ikke noget om før senere på aftenen, da Fyns Politi gav en kort opdatering. Flere personer var kommet alvorligt til skade, og to var døde. En mand var som bekendt stadig ikke fundet, lød det.

Men et overblik over situationen havde ingen endnu.

- Det er ikke muligt nu at gisne om, hvorfor den her ulykke sker, men jeg kan sige, at vi arbejder tæt sammen i myndighederne om at få belyst den her ulykke. Og herunder har vi også Arbejdstilsynet inde over, sagde politiinspektør Christian Rasmussen på et pressemøde formiddagen efter.

Og netop Arbejdstilsynet hørte man fra halvanden måned senere.

Arbejdstilsynet

”Alt var i orden”

Men inden da begyndte offentligheden at interessere sig for det biogasanlæg, der derude i Flemløse siden 2017 var blevet udvidet flere gange, men som nu var blevet danmarkskendt af helt andre grunde. TV 2 Fyn beskrev for eksempel, at anlægget i 2023 havde givet et overskud på 22 millioner kroner, og at selskabets egenkapital var på 42 millioner kroner.

Første gang, man hørte fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen, var, da han kortfattet i Fagbladet 3F dagen efter ulykken sagde, at han ”havde det ad helvedes til”.

Men han fik også sagt, at de døde og tilskadekomne altså ikke var ansat i nogle af hans firmaer.

- Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har som sådan ikke haft noget med det at gøre, lød det fra Kurt Brusgård Poulsen.

I en pressemeddelelse samme dag fortalte han, at han tre timer inden ulykken indtraf, selv havde været oppe på siloens tag for at besigtige det, og her ”var alt i orden”.

Tredje gang, han meldte sig på banen, var dagen efter, den belgiske mand var blevet fundet død. I en pressemeddelelse forklarede han, at han var dybt berørt over situationen, og at situationen var meget ulykkelig.

Siden har man ikke hørt meget fra Kurt Brusgård Poulsen.

Læs også: Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:46

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

Arbejdstilsynet

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.


Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.


Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.


Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.


Firmaet får derfor et strakspåbud.


Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".



  • Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.


Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.


Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet

Stille var der også, da Fagbladet 3F beskrev, hvordan der tidligere er sket alvorlige arbejdsulykker i hans landbrugsfirma Andekærgård. For eksempel da en virksomhedspraktikant fra Vietnam i 2023 mistede noget af sin finger, mens en anden brækkede ryggen.

Siden januar 2018 har Arbejdstilsynet udstedt 11 påbud til virksomheden, skrev 3F, men det var vel at mærke, inden katastrofen indtraf.

Påbud, påbud og påbud

Der havde været stille om ulykken i nogle uger, da TV 2 Fyn ti dage inde i 2025 lige over middag udgav en artikel.

En aktindsigt viste, at Arbejdstilsynet nu havde givet Flemløse Biogas to påbud. Et fordi man ikke havde anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og et fordi man ikke havde haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Et strakspåbud var også blevet uddelt, og det skulle sendes til Tyskland.

Her ligger et firma, der hedder Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, og det havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.

I aktindsigten fra Arbejdstilsynet stod det klart, at taget var fyldt med fejl, og at tyskerne dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen. Man havde også undersøgt, hvordan støbearbejdet skulle foregå.

Der blev regnet på det

I dag ved alle, at det ikke foregik, som det skulle. Syv arbejdere på taget havde dog få minutter inden sammenstyrtningen fået mistanke om, at noget var helt galt, fremgik det også af aktindsigten.

De havde lagt mærke til, at selve konstruktionen var nedbøjet med op til tre centimeter. Så de stoppede arbejdet, fik fat i ingeniøren og viste ham billeder af scenariet. Ingeniøren regnede på sagerne og vendte tilbage med beskeden om, at konstruktionen kunne tåle at blive bøjet fem centimeter ned.

Arbejdet blev genoptaget, indtil det hele kollapsede ti minutter senere.

Læs også: 450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået
Gå tilbage Del
17. jan. 2025 kl. 14:31
Fyn

450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.


Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.


Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.


Dårlig kvalitet

Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.

Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.

På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet

- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.

Svejsninger skal kvalitetssikres

Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.

- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.

Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.

Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”

Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.

Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.

Dårlige svejsninger var blandt andet skyld i, at taget faldt sammen, lød en af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.

Rapporten gav TV 2 Fyn til en af landets mest vidende svejseeksperter. Han hedder Henrik Bang og er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy. Efter at have læst rapporten var han ikke i tvivl. Var svejsningerne lavet korrekt, kunne ulykken være undgået.

I dag overvejer Arbejdstilsynet stadig, om et eller flere af firmaerne skal politianmeldes efter kollapset. Og det er det, som Flemløse, Kurt Brusgård Poulsen, resten af offentligheden og pårørende i Rumænien og Belgien nu venter på.

For 2 timer siden
Alex Syrik

98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.


Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.


- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.


Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.


Pårørende kan tilkaldes

Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.

Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.

- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.

Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.

Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.

Skal genvurderes

Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.

Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.

Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.

- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.

Ken Petersen

Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.

Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.

Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.

- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.

For 4 timer siden
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5.121.942

Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.

Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.

Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.

Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.

Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.

Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.

For 5 timer siden
Rasmus Rask

Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.


I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.


Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.


- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).


Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.


- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.


Forlig uden Venstre

Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.

- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.

Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.

Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?

- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.

Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:

00:00 Borgmesterduellen i Odense

02:48 Politisk retorik og samarbejde

06:01 Velfærd og udfordringer i Odense

17:17 Budgetprioriteringer og velfærd

25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder

36:36 Erhvervsudvikling i Odense

39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan

40:54 Transport og byudvikling

46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger

For 5 timer siden
Fyn
TV 2 Fyn

Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.


Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.


Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?


Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.


Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.

- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.

Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.

- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.

En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.

Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.

Thomas Lund og sagerne

Tre af entreprenørens største tvister på Fyn

Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.

Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.

Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.

TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.

- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.

Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:

- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

I går kl. 17:56
Marlene Sørensen

Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.


- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).


- Vi skal tale om fængselsstraf

Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.

- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.

Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.

- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.

I går kl. 17:07
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.


En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.


Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.


Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.


Nye undersøgelser

Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.

Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.

Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.

Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.

Risiko for kollaps

De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.

Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.

- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.

Lovliggjorde to kældre

Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.

Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.

Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.

Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.

Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.

Godkendte uden nyt tilsyn

- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.

I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.

Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.

Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.

Ejerens ansvar at tale sandt

TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.

Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.

Nyborg Kommune siger i en udtalelse.

- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.

Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.

- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.

Vejdirektoratet

Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.

I går kl. 15:12
Marlene Sørensen

Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.


Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.


TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.


Det ved vi

Hvor mange beboere er blevet evakueret?

79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg. 

Hvorfor er beboerne blevet evakueret?

En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.

Hvornår fik beboerne det at vide?

Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.

Hvor har beboerne sovet i nat?

Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.  

Risikerer bygningerne at styrte sammen?

Ja. 

Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.

Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?

Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.

Læs også: Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Gå tilbage Del
I går kl. 10:56

Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk

Marlene Sørensen

Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.


- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.


- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.


I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.


Derfor kan lejlighederne styrte sammen

Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.

En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.

Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.

Hvornår kan vi flytte hjem?

Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.

- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.

- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.  

Det mangler vi stadig svar på

Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?

Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.

Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.

Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.

Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?

Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.

Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?

Det er stadig uvist.

Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.

Hvornår bliver byggefejlen rettet?

Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.

Hvornår det præcist sker, er stadig uvist. 

TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.

DGI Fyn

Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.

- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.

Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.

Den nye formand skal findes 27. marts.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her