Evakuerede vender hjem

Evakueringscentret på Odense Katedralskole er lukket, fordi folk er vendt hjem.

Noget tyder på, at Fyns Politi drosler ned for beredskabet i forbindelse med bombetruslen mod et jobcenter i Vindegade.

I hvert fald skriver de på Twitter, at de evakuerede fra nærliggende bygninger er vendt hjem, og det evakueringscenter, der blev oprettet på Odense Katedralskole er lukket.

Der foreligger ikke nyt om de spærrede gader i bymidten.

Først blev Jernbanegade mellem Østre Stationsvej og Vindegade samt Vindegade mellem Jernbanegade og Nørregade spærret.

Men jobcentret har en anden afdeling i området, hvorfor Fyns Politi har udvidet afspærringen til at gælde Nørregade ved Skulkenborg og hen til Slotsgade.

Asylgade er også spærret hen til Slotsgade.

Truslen blev modtaget klokken 13.25, oplyser politiet.

Ambulancer og brandbiler er foreløbig afventende, hvilket er standardprocedure, skriver Fyns Politi på Twitter.

Politiet har tilkaldt hærens sprængstofeksperter fra specialenheden EOD, og også bombehunde er rekvireret, lyder det.

Oversigt

    Oversigt