Ewii er klar med bud på ny formand

Efter et længere forløb med overforbrug, fyring af direktøren og fratrædelse af formanden har Ewiis bestyrelse samlet sig om at indstille ny formand.

Først fratrådte direktør Knud Steen Larsen. En måned efter trådte bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm tilbage.

Nu har bestyrelsen samlet sig om at indstille Jørn Limann fra Fredericia som ny formand inden repræsentantskabsmødet i næste uge.

quote Vi skal have ryddet op i de ting, der har været kritik af, og få fjernet nogle af de ting, som pressen har været ude med.

Jørn Limann, formandskandidat, Ewii

Jørn Limann vil koncentrere sig om kerneforretningen og anbefaler, at man dropper udenomsprojekter som for eksempel stadion-sponsorater på Fyn.

- Vi skal have ryddet op i de ting, der har været kritik af i pressen, siger Jørn Limann til TV SYD.

Udgifter langt fra kerneforretning

De seneste år er Ewii blevet kritiseret for at investere i tv-distribution, cykelstativer og træpillefabrikker samt udenomsprojekter som stadionsponsorater på Fyn og udvikling af brudekjoler.

Alle er udgifter, som ikke har haft med kerneforretningen at gøre – nemlig at levere varme, el og vand til forbrugerne.

- Vi skal have fjernet nogle af de ting, som pressen har været ude med, som måske ikke er helt rigtige alle samme, men nogle har nok været rigtige, siger Jørn Limann.

Repræsentantskabet mødes for at vælge den nye bestyrelsesformand den 15. august. 

Jørn Limann

Oversigt

    Oversigt