De findes mange steder ved de fynske kyster - for eksempel i Helnæs-bugten og i Fænøsund ved Middelfart - og de er en decideret super-klima-madvare.
Blåmuslinger kan spises i læssevis stort set uden at belaste klimaet, og samtidig er muslingekødet fyldt med næring. Det blålige skaldyr indtager sågar førstepladsen over de mest klimavenlige madvarer i Den Store Klimadatabase fra klimatænketanken Concito.
Når der produceres ét kilo muslinger, udleder det blot 0,22 kilo klimaskadelig CO2 til atmosfæren. Til sammenligning er udledningen 34 kilo CO2 for et kilo hakket oksekød - altså, 155 gange mere.
Det viser klimadatabasen, som åbenbarer enorme forskelle på, hvor meget produktionen af forskellige madvarer belaster klimaet.
Med afsæt i databasen har Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV2 Fyn sammensat tre lister, der viser en række madvarers klimaaftryk. Aftrykket er beregnet på blandt andet landbrug, forarbejdning, emballage og transport og er opgjort i madvarens CO2e-aftryk per kilo. CO2e står for CO2-ækvivalenter, som betyder, at der udledes CO2 eller en anden klimaskadelig drivhusgas, for eksempel metan.
For mange prutter og bøvser
Men hvorfor er blåmuslinger så gode?
Kort fortalt hjælper de med at rense havvandet, og de optager kvælstof fra spildevand og fra landbrugets gylle og gødning, som siver fra markerne ud i fjorde og have.
Samtidig er "produktionen" af muslinger meget simpel og dermed klimavenlig. De skal hverken fodres eller medicineres, de skal bare have en line at vokse på, hvor de hurtigt formerer sig. Muslingeproduktionen kræver næsten ingen energi, og derfor udleder produktionen næsten heller ikke noget CO2.
Og nå ja, muslingerne har et højt indhold af proteiner, A- og E-vitamin, zink og omega-3 fedtsyrer.
- Fisk og skaldyr har generelt et lavere klimaaftryk end kød, så derfor er det en god ide at vælge fisk frem for kød. Forskellige typer af fisk og skaldyr har dog forskellig klimapåvirkning. Muslinger og marineret sild har for eksempel et lavt klimaaftryk, mens klimaaftrykket er højere for rejer og fladfisk, skriver Forbrugerrådet Tænk om at spise klimavenligt og tilføjer:
- Kød har et højt klimaaftryk i forhold til for eksempel grøntsager og bælgfrugter. Oksekød og lammekød har en særlig stor klimabelastning. Køer og andre drøvtyggere er særligt klimabelastende. De prutter og bøvser metan, og der opstår lattergas fra dyrenes afføring. Begge dele er stærkere drivhusgasser end CO2.
Hår i muslingesuppen
En ting er dog, at blåmuslinger i sig selv er en meget klimavenlig madvare. Noget andet er, når den tilberedes. For klimaaftrykket bliver højere, hvis man eksempelvis laver dem som dampede muslinger - moules mariniéres - med hvidvin, hvidløg, løg, persille og fløde. Grøntsagerne er gode for klimaet, men en italiensk hvidvin og især fløden hæver det samlede CO2-aftryk til 6,8 kilo for et kilo moules mariniéres.
Din mad gør en forskel for klimaet
Det svarer cirka til klimaaftrykket fra dybfrosne, panerede rødspættefileter og er kun lidt bedre end aftrykket fra oksekøds-bouillonterninger. Men, og det er et stort men, så er moules mariniéres' klimaaftryk på 6,8 kilo CO2 beregnet ud fra ét kilo af hver madvare. Og en liter hvidvin og en liter fløde er trods alt lige i overkanten til retten.
Forbrugerrådet Tænk skriver klart og tydeligt, at grøntsager er den mest klimavenlige mad.
- Grøntsager er den type mad, der belaster klimaet mindst. Særligt grove grøntsager som rodfrugter og kål har et lavt klimaaftryk. Spiser du sæsonens grøntsager, er du med til at mindske energiforbruget til at køle, fryse og transportere grøntsagerne.
- Bønner, ærter, linser og andre bælgfrugter er en god kilde til protein, og de har en klimabelastning, som er næsten 50 gange lavere end oksekød. Grøntsager, frugt og nødder indeholder også protein.
Formålet med Concitos klimadatabase er at have et værktøj, som for eksempel kan bruges til opskrifter, undervisning og som grundlag for et fødevare-klimamærke. Klimadatabasen modtog Nordisk Råds miljøpris 2021.