Fænglsesdomme til seriebankrøvere

To mænd blev tirsdag idømt lange fængselsstraffe for to bankrøverier i Tommerup og Kerteminde.

De to 28-årige mænd fik ved Retten i Odense hver tre et halvt års fængsel for to bankrøverier begået mod Danske Bank i Tommerup og Nordfyns Bank i Kerteminde 29. april, skriver fyens.dk

De to mænd slog først til mod Danske Banks filial i Tommerup, hvor den ene af mændene truede personalet til at tømme kassen for store sedler.

Undervejs skød han en kvindelig kunde i hånden med en medbragt gaspistol, fordi han kom i klammeri med hende.

Kvinden blev efterladt med en mindre skade, mens manden løb ud til den anden 28-årige, der ventede med tændt motor i en grå Opel Vectra.

Få timer senere dukkede samme bil og samme mand så op igen i Nordfyns Bank i Kerteminde. Her truede røveren endnu engang det tilstedeværende personale til at udlevere andres penge.

Oversigt

    Oversigt