Fængsel for sex med steddatter

En odenseaner i 30\'erne blev onsdag af en domsmandsret idømt ét års ubetinget fængsel for at have stået i forhold til en steddatter.

-

En odenseaner i 30\'erne blev onsdag af en domsmandsret idømt ét års ubetinget fængsel for at have stået i forhold til en steddatter.

Manden blev fundet skyldig i anden kønslig omgang end samleje med steddatteren, der var under 12 år.

Manden, der har været varetægtsfængslet siden september, har pure nægtet under sagen, som blev gennemført for lukkede døre.

Han ankede straks dommen og kærede desuden rettens kendelse om, at han fortsat skal være fængslet. Steddatteren blev tilkendt en erstatning på 20.000 kroner.

Oversigt

    Oversigt