Fængsel for ulovlige våben

En 39-årige ejer af en motorcykelforretning i Svendborg skal 10 måneder i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

I februar ransagede Fyns Politi mandens forretning og hjem.

I en skunk i forretningen fandt politiet våben et maskingevær på 3-fod af mærket MK1 og en Kalasnikov-militærriffel model AK-47. I forretningen blev der også fundet en pistol, en gasspray, en pumpgun, kanonslag, springkniv og ammunition, skriver Fyns Amts Avis.

I mandens private hjem fandt politiet blandt andet en tromlerevolver, tre springknive, to butterflyknive og en kastekniv samt pile til armbrøst og 750 stykker ammunition.

Retten i Svendborg takserede det til 10 måneders fængsel. Den dom ankede den 39-årige mand på stedet.

Oversigt

    Oversigt