Fængselspersonale utilfreds med ledelsen

Personalet i Statsfængsel i Nyborg er så utilfreds med fængselsledelsen, at de på et møde torsdag aften besluttede at afbryde samarbejdet med ledelsen. I følge Fængselsforbundet er ledelsen ikke interesseret i at samarbejde om at løse problemerne i Statsfængslet.

-

Det er Dansk Fængselsforbunds Nyborg-afdeling, der har besluttet, at afbryde samarbejdet med ledelsen i Statsfængslet i Nyborg. Det skete efter et møde torsdag aften.

I en udtalelse skriver Fængselsforbundet, at de seneste måneder har vist, \"at ledelsen tilsyneladende ikke har nogen interesse i, at indgå i et konstruktivt samarbejde til gavn for Statsfængslet i Nyborg\".

Personalet mener, at der skal tilføres kvalificeret hjælp udefra, før at de massive problemer i fængslet bliver løst.

Oversigt

    Oversigt