Fængslet for narkohandel

To mænd blev tirsdag ved retten i Svendborg idømt hver tre års fængsel for handel med 320 gram kokain. Den ene - en udlænding - blev desuden udvist af landet.

De to mænd blev anholdt i maj på Nyborg station, hvor udvekslingen af kokain fandt sted, oplyser advokaturchef Jakob Beyer, Fyns Politi.

Den ene mand er 32-år og udlænding.

Han blev udvist af Danmark efter endt afsoning, fordi han tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet og desuden opholdt sig ulovligt i landet.

Den anden mand er fra Trinidad Tobago, men eftersom han har familie i Danmar fik han en betinget udvisning.

Begge dømte overvejer om de vil anke dommen.

De blev begge varetægtsfængslet efter dommen.

Oversigt

    Oversigt