Færgeruterne på Ærø

-

-


For ti år siden rasede det, der dengang blev kaldt \"færgekrigen på Ærø\". Færgefarten blev ændret, men øen blev samtidig delt og borgmestrene væltet. Spørgsmålet er, om færgerne nu igen skal til debat?

Dengang i 1994 sejlede tre små rederier på hver deres rute til øen. Men kommunalpolitikerne ønskede at få kontrol over udgifterne og få færgedriften ind under et kommunalt selskab. De ville rationalisere omkostningerne. Der var seks færgekontorer med tilhørende personale. Politikerne ønskede et enkelt kontor. Samtidig ville sejlplanerne og booking bedre kunne koordineres under et overordnet selskab.

Det resulterede i et juridisk slagsmål mellem rederierne, hvor almindelige ærøboer var aktionærer, og de to kommuner om, hvem der havde eneretten til besejlingen på ruterne til henholdsvis Marstal, Ærøskøbing og Søby. Kommunerne løb til sidst af med sejren efter dramatiske borgermøder og generalforsamlinger i rederierne.

Allerede dengang frygtede mange, at det ny kommunale færgeselskab ville nedlægge nogle af ruterne. En af de helt centrale politikere bekræfter, at det var på tale.

- Men de der fulgte debatten dengang vil vide, at vi gik så lang politisk, som vi overhovedet havde flertal for, siger den daværende borgmester i Ærøskøbing venstremanden Jens Groth-Lauritsen. Der blev ikke nedlagt færge-ruter i denne omgang.


Næste skridt i det ny kommunale selskab var, at bestille to nye færger til ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing samt Rudkøbing og Marstal. Den første af de ny færger blev taget i brug i 1999. Færgerne havde større kapacitet end de gamle og gav en yderligere besparelse, fordi de krævede mindre besætning.

Færgedebatten fik store politiske konsekvenser på Ærø. Ved det efterfølgende kommunalvalg i 1997 mistede Jens Groth-Lauritsen borgmesterposten. I Ærøskøbing gik  Venstre stemmetal tilbage med 28 procent. I den anden af øens to kommuner Marstal skete det samme for den socialdemokratiske borgmester Grethe Skov. Hendes parti blev straffet for beslutningen om at ændre i færgedriften og mistede 32 procent af stemmerne ved valget. 

I dag er lurer en ny færgedebat på Ærø i forbindelse med, at de to kommuner skal lægges sammen. Tre forskellige rapporter har inden for de sidste år peget på, at der kunne spares flere millioner på færgedriften.

Link

Læs rapporten her

Kommunernes kommunaldirektører har selv peget på, at der samlet kan spares otte millioner kroner ud af det årlige driftsbudget på 53 millioner ved at lade de to nybyggede Ærø-færger sejle på den samme rute til Sydfyn, samtidig med at der tages en færge ud af drift fra enten ruten Søby-Faaborg eller Søby-Mommark.

Link

Læs rapporten fra Indenrigsministeriet

Sidste efterår kom så en rapport bestilt af Indenrigsministeriet, som blandt andet peger på, hvordan færge-driften kan rationaliseres ved at bygge en ny færge og lave en enkelt rute fra Ærø til Skovballe på Tåsinge.

Endelig har færgeselskaberne på Læs, Samsø og Ærø her i år selv fået udarbejdet en intern rapport, der som alternativ blandt andet peger på, at de to nyeste Ærø-færger, som et alternativ, kan indsættes på en rute mellem Ærøskøbing og Rantzausminde vest for Svendborg, samtidig med at ruterne til Marstal og Søby nedlægges. Grunden til, at ruten skal gå til udkanten af Svendborg er, at det kan nedbringe sejltiden til en time og samtidig undgår man, at trafikken skal gennem det indre Svendborg.


Især overvejelserne i den sidste af rapporterne var faktisk noget som de ærøske politikere allerede overvejede tilbage i midten af 90\'erne. Ifølge den daværende borgmester Jens Groth-Lauritsen var der dengang en klar ide med at bygge to ens færger.

- De er ens fordi, så var det muligt senere at rationalisere på antallet af ruter, uden at der igen skulle bygges nye færger. Man kan sige, at den eneste fejlinvestering vi var tvunget til dengang var at vi måtte bygge nye færgelejer i Marstal og Rudkøbing, siger han. Underforstået at der måske i fremtiden ikke sejler nogen færge mellem de byer.

Fakta
Fakta

Forslaget kan betyde, at der skal etableres en vej fra Rantzausminde med direkte tilslutning til den kommende Svendborg-motorvej. Jens Groth-Lauritsen mener, at Ærø nu må beslutte, hvad der i fremtiden skal ske med øens færgeforbindelser. For anlægget af den kommende motorvej til Svendborg vil være færdig om fem år i 2009.

- Der er nødvendigt, at vi kommer med en udmelding om, hvad vi på Ærø vil med vores trafikstruktur. Hvis vi ønsker at samle al vores trafik på en rute til området uden for Svendborg, så skal der laves anlægsarbejder, som skal indpasses i motorvejsprojektet og der skal bygges nye færgelejer, siger han. 

Fakta
Fakta

Der kan dog også komme en helt anden løsning til debat. Efter hvad TV2/Fyn erfarer, er færgeselskabet Ærøfærgerne A/S lige ved at få undersøgt mulighederne for at sejle med en hurtig personfærge på ruten til Svendborg. Tanken er, at en hurtigfærge vil kunne betjene øens pendlere med en sejltid i størrelsesordnen 30 minutter til Svendborgs bymidte, hvor den kan ligge til i nærheden af togstation og rutebilstation.

Det vil i sidste ende blive en politisk beslutning blandt Ærøs kommunalpolitikere, om en sådan hurtigfærge skal indsættes på ruten. Men det vil betyde, at der forsat skal være minimum en rute med en større færge, hvor gods og køretøjer kan komme til og fra øen.    

Fakta
Fakta

 

Oversigt

    Oversigt