Færre fyringer end ventet hos Daloon

De afsluttende forhandlinger mellem virksomheden og medarbejderne, betyder at \"kun\" 59 bliver afskediget. Den første melding lød på 72. Besparelserne er istedet fundet andetsteds i firmaet.

-

De afsluttende forhandlinger mellem virksomheden og medarbejderne, betyder at \"kun\" 59 bliver afskediget. Den første melding lød på 72. Besparelserne er istedet fundet andetsteds i firmaet.

Torsdag aften afsluttedes forhandlingerne mellem virksomhed og medarbejdere i Rudkøbing, og fredag eftermiddag i Nyborg. Det har betydet at 13 medarbejdere færre end udmeldt tidligere på ugen, mister deres job.

I Rudkøbing afskediges nu 21 medarbejdere i produktionen, mod planlagt 24. I Nyborg må 23 produktionsfolk forlade Daloon, mod de 28 virksomheden først meldte ud. 13 funktionærer bliver afskediget i Nyborg og 2 i Rudkøbing.

Administrerende direktør Hemming Van siger om afskedigelserne: \"Vi er imponerede af vore medarbejderes vilje til at finde alternative løsninger til de varslede afskedigelser.\"
Årsagen til fyringerne er blandt andet utilfredsstillende salg af fødevarerne.

Oversigt

    Oversigt