Færre indbrud i odense

Antallet af indbrud i Odense rasler i øjeblikket ned. Politiet ved, hvem de skal kigge efter - og så har DNA-teknikken været med til at opklare flere sager.

I Odense Politikreds var der i 2004 over 2600 indbrud i beboelser - det faldt sidste år til 1900. Det svarer til en nedgang på 27 procent. DNA-beviserne er en del af forklaringen.
- Den fremgangsmåde er i dag så sikker, at det er noget af det bedste vi har fået de senere år. Når de kriminelle opdager, at de stort set ikke kan vifte med ørerne (uden at blive opdaget, red.), tror jeg det vil falde yderligere, siger Per Lydiksen Laursen, kriminalkommisær fra Odense Politi.

Politiet i Odense har også fået hjælp af borgerne selv. Antallet af hjem med alarmsystemer stiger markant i øjeblikket - og det er også en af grundene til antallet af indbrud falder.
Per Lydiksen Laursen fortæller, at tyve ikke prøver at bryde ind i huse, de kan se er godt sikret.

Oversigt

    Oversigt